Brownie med cheesecake/hindbær topping

 
Brownie:
200 g smør
150 g mørk chokolade
3 æg
150 g lyst muscovadosukker
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
 
Topping:
200 g. flødeost
65 g. sukker
1 æggeblomme
1 tsk. vaniljesukker
100 gr. frosne hindbær
 
Tilbehør:
Creme Fraiche 18%
Vaniljesukker 
 
 
Smelt smør og chokolade i en gryde ved lav varme. Pisk imens æg og muscovasukker til en skummende creme. Vend chokoladen i cremen.
Vend derefter mel og bagepulver i.
Hæld dejen i form foret med bagepapir.
 
Pisk flødeost, sukker, æggeblomme og vaniljesukker sammen. 
Tø hindbærene op og mos dem med en gaffel. Vendes i oste-cremen.
 
Fordel topping’en på kagen.
Bages ved 200 grader i ca. 30 min
 
Bland creme fraiche med lidt vaniljesukker. 
Serveres til kagen når den har kølet lidt af.
 
Pynt evt. med flormelis og tørrede hindbær

Fuldkorn/Brunch boller

Super gode til brunch eller kaffen. Godt nok ikke den sundeste slags, men har dog kommet lidt fuldkorn i.
20-25 stk.
3 dl mælk
50 gr gær
60 gr sukker
1/2 dl olie
5 gr salt
2 æg
250 gr fuldkornsmel
Ca. 450 gr mel
Lun mælken.
Tilsæt sukker, olie, salt og æg
Tilsæt fuldkornsmel.
Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt godt, så dejen bliver glat.
Stil den til hævning i 20 min.
Slå luften ud af dejen og lad den hæve 20 min mere.
Del dejen i 20-25 stk og form til boller
Hæver 45 min igen
Bages ved 220 grader i ca. 10 min

Fine fletninger

Total seje fletninger. 
Ville ønske jeg kunne lave dem, men det kræver nok ret meget træning og måske nogle flere hænder 🙂
Er efterhånden blevet ret god til sildebensfletning, fransk snoning og at flette med 5 totter, men så stopper det også der. Synes bare det er så fint hvis man kan lave noget lidt mere avanceret.

Indbagt spinat brød

Eller hvad man end kalder det:)

Brug samme dej som til denne pizza

Fuldkornsbund:
2 dl lunkent vand
25 gr gær
1 spsk olie
1/2 tsk sukker
1 tsk salt
3 dl hvedemel
3 dl fuldkornsmel
1 dl grahamsmel

Rør gæren ud i vandet og tilsæt resten af ingredienserne. Ælt dejen godt igennem. Lad den hæve i mindst en time. Rul ud og kom fyldet på. Rul ud på bagepapiret med det samme – den kan altså ikke flyttes bagefter 🙂

Fyld:
400 gr hakket spinat
300 gr hytteost
2 æg
4 tomater

Spinaten optøes i en gryde og blandes sammen med hytteost og æg. Tomaterne skæres i mindre stykker og blandes i. Kom det hele på den udrullede dej (på halvdelen af dejen) og luk sammen.
Bages ved 200 grader varmluft i 20 min

Jeg lavede bare én stor, men tror det ville være en fordel at lave 2 mindre eller flere små, så stykkerne ikke bliver så store.