Hyldeblomstsirup

Jordbærtærte med hyldeblomstmousse

Jordbærtærte hører altså til, når det er sommer. Denne version er med hyldeblomstmousse, som gør kagen lidt mere frisk i smagen.

Bund: 
200 gr hvedemel
125 gr usaltet smør
50 gr sukker

Bund: Smørret æltes sammen med melet og sukkeret tilsættes. Ælt godt til det hænger sammen – hvis det bare ikke vil, så kom en lille smule vand i.
Stil dejen på køl i 1 time.
Herefter rulles dejen ud til en cirkel- gør det evt. mellem 2 stykker bagepapir eller film, så er det meget nemmere at få dejen af igen.
Kom dejen i en tærteform.
Bages ved 180 grader i ca. 25 min

Hyldeblomstmousse:
2 husblas
2 dl piskefløde
2 æg – opdelt i blommer og hvider
2 spsk hyldeblomstsirup – se opskrift her (eller 1 dl. færdig hyldeblomstsaft)

1 bakke jordbær

Hyldeblomstmousse: Læg husblassen i koldt vand.
Pisk fløden til flødeskum og tilføj de to æggeblommer.
Varm hyldeblomstsiruppen i en gryde med 1 dl. vand (hvis du bruger hyldeblomstsaft skal der ikke tilsættes vand)
Smelt husblassen i hyldeblomstsiruppen.
Hæld det i fløden i en meget tynd stråle, mens du hele tiden vender fløden.
Pisk æggehviderne stive og vend dem i fløden.
Kom det hele op i tærteformen og stil på køl i et par timer.
Når moussen er stivnet, kan jordbærrene ligges på.

Ps: Man kan evt. komme et lag chokolade mellem dejen og hyldeblomstmoussen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hyldeblomstsirup