Jordbærsalat

Iiiihhh… hvor er det bare hyggeligt det endelig er blevet sommer.

Og jordbærrene er begyndt at komme.

Sender en stor tak til de folk som plukker dem til os.
Been there – done that.

I 3 stive uger da jeg var 13 år gammel plukkede jeg jordbær.

Og det øsregnede i samtlige 18 dage – ja det var 6 dage om ugen.

I mange timer om dagen.

Og blandt tidsler som var dobbelt så høje som mig.

Startende kl. lort om morgenen.

Og jeg endte med at tjene 2.500,-
For 3 ugers arbejde.
Det var hårde tider dengang.

Jeg sender en stor tak, til dem som plukker dem i dag.

Kom salat i bunden.

Ærter fordeles over.

Jordbær halveres og fordeles.

Smuldr fetaosten ud over.
Her er det bedst at vælge en lidt tør fetaost – dem med lav fedtprocent, så er de nemmere at smuldre.

 Pynt med brøndkarse.

Du kan også bruge:

Avocado
Parmesanost
Pinjekerner
Croutoner

Men tænk over farverne. Det er ikke pænt at komme gule majs eller lignende. Lad den røde farve være fremtrædende.

TIP: En salat bliver meget flottere, hvis du serverer den i et stort fad og bygger op i lag.
Og slut af med krydderurter. Det smager godt og ser vældigt pænt ud.

Brændenældepesto og -flutes

Ja de brænder altså stadig. Jeg tjekkede lige – bare for at være sikker.
Det kunne jo have ændret sig.

Jeg tjekkede egentlig ikke med vilje.
2 lag handsker var åbenbart ikke nok.
De s**** blade kan åbenbart gå igennem alt.

Men hvorfor egentlig gå på jagt efter brændenælder?

Tjo… de er faktisk super sunde.

Fyldt med alle mulige vitaminer og halløjsa.

Du skal plukke dem, lige når de kommer.
Og du skal kun tage de friske topskud.

Er ikke helt klar over hvorfor. Noget med, at de er bedst i smagen og indeholder mest af det sunde… bla bla bla..

Pluk nu rigeligt – de fylder ikke så meget senere i processen.

Derefter skyller du dem godt.
Brug en tang eller andet til at vende rundt – ja de brænder altså stadig.

Kog noget vand og hæld ud over.
Av siger brændenælderne.

Og så stikker de ikke mere.

Tak.

Brændenældeflutes:

4 dl mælk
50 g gær
Lun mælken og rør gæren ud

2 store håndfulde brændenælder
Skyldes og skoldes som beskrevet over og snittes.
Rør i mælken.

2 tsk groft salt
100 g grahamsmel
450 g hvedemel
Tilsæt salten og ælt melet i lidt af gangen.

Lad hæve i en lille time.

Del dejen i 2 og form til flutes.

Hæv 30 min.

Bages ca. 20 min. ved 250 grader varmluft.

Brændenældepesto:

2 store håndfulde brændenælder
Behandles som skrevet øverst

1 fed presset hvidløg
50 g pinjekerner
1/2 dl olie
50 g parmesanost
1/2 tsk salt
Blændes med stavblender sammen med brændenælderne.

Opbevares i lufttæt beholder.

Ved du hvorfor brændenælder brænder?

Meget logisk faktisk.
Det er en forsvarsmekanisme.

De smager jo godt, men uden ben, er det lidt svært at stikke af, når man risikerer at blive ædt.
Så brænder man da bare i stedet.

Snedigt!

Squashspaghetti med kødsovs

Det blev ikke til pandekager.
Det var ellers nødløsningen. Hvis det nu smagte lidt for sundt.
Dette er ikke så meget en opskrift – mere et lille tip.
Jeg er ikke den første i blogland der har lavet det, og nok ikke den sidste.
Men man ser nogle klassiske opskrifter engang imellem, som pludselig er blevet sunde.
Og man bliver en smule skeptisk. Bare en smule. (En smule = må have en nødløsning klar)
Det var også tilfældet med disse squash-spaghetti.
Det kunne jo være, det gik ligesom blomkålspizza’en, som så fint florerede i hele blogland, men som viste sig at smage af prut. Rent ud sagt.
Kan bestemt ikke anbefales – adr bvadr.
Det her smagte meeeget bedre. Faktisk rigtig godt.
Og retten får en masse plus-point med på vejen:
+ Helt vildt sundt
+ Smager tæt på lige så godt som almindelig spaghetti
+ Meget hurtigt at lave
+ Samvittigheden har det godt bagefter
+ Det ligger ikke så tungt i maven, men mætter alligevel godt
Du skal:
Vaske en squash godt (beregn knap 1 hel squash pr. mand)
Rive den i lange strimler på et mandolinjern.
Undgå at bruge midten af squashen – den er for våd og slatten
Lav en kødsovs. Jeg skriver ikke opskriften på den – går ud fra det er ligetil. Sig til hvis du mangler den.
Bum bum – mad på meget hurtig tid. Sund mad.