Julesmåkager

Chili/chokolade stjerner

JulesmåkagerDet er den tid på året.
Altså den hvor arbejdsugerne lyder på den forkerte side af 50 60 timer.
Og stress, søvnunderskud og hjertebanken ikke er et ukendt fænomen.
Men sådan er det. Hvert år. På denne tid.

Det er nu også den tid, hvor det er helt tilladt at guffe småkager – hver dag.
Og hygge sig. Og købe julegaver (også til sig selv).

Og snart må man spise chokolade til morgenmad.
Fordi de der 13 julekalendere jo skal åbnes.
Jeg mangler stadig 12 mere. Men jeg har tidligere haft 13, så det skal jeg vel også have i år.
Mindst.

Trods arbejdsdage til kl. 22, så fik jeg alligevel liiiige presset lidt julesmåkagebagning ind i tidsplanen. Med stjernedrys og chili og julestemning.
Prøv dem selv.

CHILISMAAKAGER-2Ca. 100 stk

750 g OMA Bagemargarine
Skær margarinen i grove stykker

1 kg hvedemel
375 g flormelis
2 æg
Mel, flormelis og æg æltes sammen med margarinen til en samlet dej.
Dejen er ret klæbrig – det skal den være.

Del dejen i 2 lige store dele.
Det skulle gerne være ca. 1050-1100 g per del

3 tsk kakao
3 tsk chilipulver
I den ene halvdel af dejen tilføjes kakao og chilipulver, og æltes godt sammen.
Pas på med chilien og kom evt. lidt i af gangen og smag på dejen, så der ikke bliver for meget chili-smag.
(Altså chilien kan også også godt helt undværes, hvis du slet ikke er til den slags.)

Stil begge dejklumper på køl i minimum 1 time.

CHILISMAAKAGER-5
Kom godt med mel på bordet og rul begge deje ud til ca. 3 mm tykkelse.
Måske i mindre stykker, da der er ret meget dej.

Brug en rund udstikker på begge deje.
Den lyse dej udstikkes endnu engang i midten med en stjerneform.
Pensl med en smule vand i kanten af den brune halvdel og lig den lyse del ovenpå.

Bages ved 220 grader varmluft i 6-8 minutter.

OLYMPUS DIGITAL CAMERADu kan også lave små stjerner som disse.
Eller helt andre former – der er fri legestue 🙂

Nu vil jeg holde fyraften. Klokken er 20.21, det er fredag aften og arbejdet fortsætter i morgen kl. 8.00
Så det er vel okey. (eller måske jeg lige skulle tage 1/2 time mere)
Hav en god aften derude.

Indlægget er sponsoreret af OMA Bagemargarine

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Julesmåkager