Jeg vandt Masterchef

2 pizza’er

 photo KARTOFFELPIZZA-P3095722_zps69d34413.jpg

8 ting jeg har lært denne uge

1. Pizza’er bliver hurtigt kolde (= muggen og utålmodig kæreste) og jeg brugte da kun 20 minutter på at fotografere

2. Selvom man har vundet Masterchef, står folk ikke i kø med tilbud om at lave kogebøger. Ligger mails’ene mon i spam?

3. Man skal ikke altid stole på sælgeren i Matas, som påstår at en creme til KUN 600 kr. udvikler mirakler

4. Selv i en cupcake fra Agnes Cupcakes kan man finde hår

5. Man må godt være på Instagram selvom man er ældre end 14 år. Find mig derinde

6. Lad dig ikke snyde af de 29 opdateringer på Facebook, som handlede om at foråret var kommet. Det er stadig kun 2 grader om morgenen. Lad vær med at hidse dig sådan op, fordi du ser et enkelt solstrejf.

7. Jeg skal sætte mere pris på min bil. Man bliver totalt drænet af en tur med dsb til København og hjem igen. Aldrig mere tog!

8. Man skal ikke bruge tog-tiden på at shoppe på mobilen. I modlys.

Go’ weekend til dig

 photo KARTOFFELPIZZA-2_zpscf3ffc6f.jpg

Pizzadej, 2 stk

15 g gær
3 dl lunken vand
Rør gæren ud i vandet

2 tsk salt
2 spsk olivenolie
Rør salt og olie i

150 g speltmel
350 g hvedemel
Kom melet i og ælt godt.
Stil til hævning i ca. 1 time

Del herefter dejen i 2 og rul ud på et meldrysset bord

 photo KARTOFFELPIZZA-3_zps2307b5f9.jpg

Kartoffelpizza:

2 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie
Pres hvidløget, rør det i olien og pensl på pizzabunden

250 g mozarellaost (2 små poser)
Skær osten i skiver og fordel på bunden

2 mellemstore kartofler
Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 2,5 mm tykke skiver.
Brug et mandolinjern, hvis du har et.
Fordel kartoflerne på mozarellaosten

Groft salt
Timian (frisk eller tørret)
Drys med groft salt og timian

Bag pizzaen ved 270 grader varmluft i ca. 15 minutter.
Brug en pizzasten, hvis du har én.

 photo PIZZA-P3095762_zpsa6ec84b0.jpg

Svampepizza:

2 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie
Pres hvidløget, rør det i olien og pensl på pizzabunden

250 g mozarellaost (2 små poser)
Skær osten i skiver og fordel på bunden

150 g brune champignon
Oregano
Rens og halvér champignon’erne. Fordel dem på osten.
Drys med oregano

Bag pizzaen ved 270 grader varmluft i ca. 15 minutter.
Brug en pizzasten, hvis du har én.

Parmesanost
Salat
Brug en kartoffelskræller til at “skrælle” lidt parmesanost over pizza’en.
Skyld og pynt med salat. Jeg brugte en salat der hedder Bulls Bloods, men rucola er også fint.

 

 photo SVAMPEPIZZA-4_zps59612a2f.jpg

Jo højere varme du skruer ovnen op på, jo sprødere bliver din bund.
En pizzasten giver lidt samme effekt som en stenovn, så hvis ikke du har en, så kom afsted 🙂
De bliver forresten også gode på grillen

   

2 kommentarer

  • Ser rigtig lækkert ud. Samtidigt ser det også ud til at være en del sundere end fx at bestille en pizza fra just eat. Så det skal da helt sikkert prøves 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • byGuldahl

      Tak 🙂 Just eat bruges når man er doven og det skal gå hurtigt. Denne opskrift bruges, når pizza skal smage godt :):)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Jeg vandt Masterchef