Choko rugstykker uden hvedemel

Jeg vandt Masterchef

For lidt tid siden fik jeg en mail fra Carte D’or.
“Vi vil gerne invitere dig til en event d. 6 marts 2014 kl. 16 hos MasterChef, hvor vi med stolthed i stemmen vil præsentere dig og 11 andre toneangivende foodies for vores vission og mission med Carte d’Or i fremtiden.”

Jeg får en del invitationer, men Masterchef  – det kan man da ikke sige nej til.

Så i torsdags tog jeg til København.

 photo mgradeweb132of415_zpsb35860c3.jpg

Folk sagde “Held og lykke”
Jeg svarede: “Tak, men jeg er jo oppe mod de helt store bloggere, så I skal ikke forvente noget. Jeg er bare glad for at være med”

 photo MASTERCHEF-1_zps27bf8ce6.jpg

Vi var 12 bloggere der dystede i hold.
Jeg var sammen med Rene, som egentlig ikke er madblogger – men til gengæld fik jeg lov at bestemme det meste 🙂

Opgaven lød på, at vi havde 1 time til at lave en salt ret.
På bordet stod en Mystery box med kammuslinger, torsk, svinemørbrad og grøntsager.
Derudover havde vi adgang til en masse andre råvarer.

Vi gik i gang med det samme, men inden man fik set sig om, var der gået et kvarter.

 photo MASTERCHEF-2_zps0d577d77.jpg

Jeg er altså ikke sur, selvom det ser sådan ud.
Bare virkelig virkelig koncentreret.
Det der ur går jo s-i-n-d-s-y-g-t hurtigt.

Da vi var halvvejs, får vi af vide, at vi lige skal lave en dessert oveni.
Shiiit man!

 photo MASTERCHEF-8_zps42da1e9f.jpg

Det er virkeligt svært, når man er så tidspresset, skal tage hurtige beslutninger og ingen opskrifter har.

1 time uden google – det er lang tid.
Man bruger udelukkende sin mavefornemmelse.

 photo MASTERCHEF-5_zps4aedd02a.jpg

Jeg løber rundt og har en puls på 1180 de sidste 20 minutter.
Kender du det, at når man ser det på tv og de begynder at tælle ned, så tænker man: jaja, I overdriver – de var ikke så langt bagud.
Det er man faktisk.
Da dommeren begyndte at tælle ned fra 10 stod jeg med en tom tallerken.
Så panikker man!
Men vi nåede i mål.

 photo MASTERCHEF-3_zps04bef228.jpg

Altså jeg ville egentlig ikke have vist jer det her billede – jeg ser jo virkelig dum ud. Men det viser altså meget godt panikken. Dommeren siger sandsynligvis 3 – 2 – 1 i dette billede, så jeg når lige akkurat at få desserten op på bordet 🙂

 photo MASTERCHEF-4_zpsa1cd572b.jpg

Herefter var der bedømmelse.

Og Jacob Mielcke (den ene af de skaldede dommere) kigger på én med et blik der enten betyder “Hvad fanden har du haft gang i” eller “Godt gået” – et sted derimellem.

Man aner det ikke 🙂

 photo MASTERCHEF-6_zps36c07012.jpg

Man aner heller ikke, hvad udfaldet bliver.
3. og 2. pladsen blev kåret. Og efter laaaang ventetid, bliver vi kåret som vinderne. Mega fedt altså 🙂

 photo MASTERCHEF-7_zps5dee34ae.jpg

Jeg er meget stolt af mig selv. 🙂

Jeg vandt squ!

Ikke alene har jeg vundet Masterchef, hvilket jeg slet slet ikke havde regnet med, men jeg har også vundet over nogle af Danmarks største bloggere, som har mange tusinde besøgende hver eneste måned.

Jeg er åbenbart ret god til at lave mad og selvtilliden har lige fået et gevaldigt hak opad 🙂

Og jeg har fået et fint trofæ med hjem. Eller fint og fint er det måske ikke, men det skal selvfølgelig stå fremme alligevel til minde om en fed oplevelse.

Vil du forresten høre, hvad vi lavede?

Hovedret:
Selleripuré med fyldt svinemørbrad og svampesauce
Se opskrift her

Dessert:
Hvid chokoladebrownie med brombær, Carte D’or is og karamelliserede hasselnødder.
Se opskrift her

Det var hvad, vi kunne nå på 1 time.

 photo MASTERCHEF-9_zps9c62e7ac.jpg

Jeg nåede aldrig at få billeder af retten – og den blev ret hurtigt spist.
Men jeg har overvejet at genskabe den – kunne du tænke dig at få opskriften?

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Choko rugstykker uden hvedemel