Ice Coffee

Mine 5 bedste foto-tips

 photo fototips_zpsfd959c51.jpg

1. Pynt
Hav altid et stort lager af krydderurter. Hvis en ret ser lidt kedelig ud, kan krydderurter altid redde det. Jeg bruger ret meget brøndkarse og ærtespirer – som du nok kan se.

Jeg bruger også tit spiselige blomster som pynt – mest på desserter. Det gør billederne mere levende og giver farve.

2. Lys
Lyset er altafgørende for gode billeder. Hvis du har et stort vindue mod nord, får du det bedste lys. Det har jeg desværre ikke. (Nummer 1 krav til vores næste hus).

Om vinteren bruger jeg en fotolampe (læs: kæmpe monster lampe som selvfølgelig ikke kan klappes sammen). Hvis bare lyset er godt, kan selv din iPhone faktisk tage ret gode billeder. Men efter solnedgang kan du godt droppe det.

3. Gode rekvisitter
Mit lager vokser stille og roligt, men fylder efterhånden en del. Først og fremmest skal du have nogle store baggrunde. Jeg synes, det er sværest at finde. Det kan være noget gammelt træ, en skuffe, et gammelt fad og den slags.

Derudover skal du have en stak tallerkener og skåle. Gå på jagt på loppemarkeder eller find dem i Søstrene Grene. På loppemarkeder kan du også finde gammelt, billigt bestik. Det skal helst være mat, så det ikke giver genskær.

4. Anret småt
En stor portion er bare ikke pæn. Basta. Ligemeget hvad du laver, så tag kun en lille portion. Anret det i en lille skål eller en lille tallerken. Hvis det bliver for stort, får du ikke vist retten ordentligt.

5. Brug tid
Hvis jeg er heldig tager et billede 5 minutter. Men ofte tager det op til 30 minutter. Fordi man må prøve sig frem, skifte ud, bytte rundt, oppefra, nedefra osv.

Det betyder også at maden bliver kold, og derfor tager jeg aldrig billeder når vi har gæster, selvom det ofte er der, maden er bedst.

Jeg prøver derimod at lave forretten og desserten tidligt, så jeg kan fotografere det i løbet af dagen. Det kræver lidt planlægning.
Når jeg planlægger retten laver jeg nogle gange en skitse af billedet og anretning. Er det lidt nørdet? Sikkert 🙂

Spørg endelig, hvis du vil have flere tips fra en amatør fotograf.

 photo FAVORIT2_zpsbc25daad.jpg

Her er mine seneste billeder.

Hvilken er din favorit?

View Results

Og husk – der er mange flere billeder på min Instagram profil @byguldahl

9 kommentarer

  • Sofie

    Den træplade du tager billederne på (også på dit første billede). Hvad er det helt præcist? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt præcist, så er det resterne af en sandkasse 🙂
      Nogle af vores venner var flyttet i hus, og i haven stod en gammel, grøn sandkasse som bare skulle smides ud. Jeg syntes, træet og det grønne afskallede maling var ret fed. Så jeg tog en side af sandkassen med hjem, rengjorde og savede i stykker. Bagsiden af træet var ikke så fin, så jeg malede et enkelt lag hvid med grunder. Så man stadig kunne se strukturen i træet. På den måde havde jeg også 2 baggrunde i samme stykke træ. Så sådan fik jeg lavet dem på gør-det-selv-måden. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så fin guide 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super gode tips! Må jeg spørge hvilken slags fotolampe du bruger? Jeg har kigget lidt på nettet, men synes det er svært at finde rundt i :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja det er en kæmpe jungle. Jeg endte med at købe den her: http://www.photogadget.dk/dk/558-walimex-Daylight-saet-360-med-softbox.html
      Jeg synes, den er god til prisen. Det er dog et kæmpe skrummel som ikke kan slås sammen, men den er uundværlig så snart det bliver bare lidt mørkt. Det er (åbenbart) vigtigt at farvetemperaturen hedder 5000-5500 K. (jeg ved ikke, hvad det betyder)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak for link! Jeg vil så gerne have købt en fotolampe inden det begynder at blive alt for mørkt udenfor, så den må jeg lige kigge nærmere på 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • rikke friis

    hejsa
    Hvad bruger du når du har skriftog andet på fotos
    og super lækker blok…
    Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Rikke.
      Jeg redigerer mine billeder i Lightroom og derefter i Photoshop, hvor jeg også indsætter tekst.
      Det er også lidt omfattende, men da jeg arbejder i et reklamebureau, er jeg ret perfektionistisk hvad det angår 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ice Coffee