10 madprofiler du skal følge på Instagram

Chokoladekage med kun 4 ingredienser

 photo BROWNIE-1_zps02d42931.jpg

Jeg vil så gerne lave et indlæg, hvor jeg fortæller om aaalle de spændende ting, jeg har lavet i denne uge.
Alle de nye oplevelser og folk jeg har mødt.

Sandheden er, at jeg har siddet på min røv de sidste mange dage.
Arbejdsdagene har heddet 8.00-22.00, sådan cirka.
Og så oplever man faktisk ikke så fandens meget.

Bevares, det er et spændende projekt, jeg har arbejdet på.
Men jeg er pænt træt nu.
Og så lidt frem til en weekend, hvor der skulle soves ud.
(og farves hår. Det er helt pinligt at have så stor udgroning)

Jeg er nemlig typen, der bare slet ikke fungerer, hvis jeg ikke har fået mine 8 timers skønhedssøvn. Faktisk helst 9-10 timer.

Men siden sommerferien (som altså sluttede for 2 uger siden), har jeg ikke haft tid til 8 timers sammenhængende søvn endnu.

Men altså, pludselig kom der planer både fredag og lørdag.
Og man skulle da være et skarn, hvis man sagde nej til at mødes med gode venner.

Nu blev det vist en længere brokhistorie.

Jeg har lavet en chokoladekage med kun 4 ingredienser.
Et lille eksperiment, for jeg stolede faktisk ikke helt på, at man kunne. Sådan vellykket. Men det kunne man.

Så her er opkriften.

Og nå ja – den er uden hvedemel.

 photo BROWNIE-2_zps7d731c7f.jpg

200 g mørk chokolade
100 g smør
Hak chokoladen groft og smelt over vandbad sammen med smøret.

4 æg
2 spsk sukker
Pisk og sukker til en luftig masse.

Vend den smeltede chokolade i æggene.
Dejen bliver meget luftig, men det gør ikke noget – sådan skal den være.

Kom dejen i en smurt springform.
Bag ved 170 grader alm. ovn i ca. 30 minutter.

 photo BROWNIE-3_zps5d115d0a.jpg

4 kommentarer

  • Trine

    Hvordan er den dagen efter? Overvejer at bage den til mine kollegaer, men så vil jeg lave den aftenen før 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan du sagtens gøre. Vi havde resterne stået på køkkenbordet i 3-4 dage og den blev overhovedet ikke tør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis der fandtes flere opskrifter som denne, så ville jeg klart bage meget mere! 4 ingredienser er altså godt gået! 🙂

    – Sara // http://www.sarasskab.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 madprofiler du skal følge på Instagram