Guide: Sådan laver du sukkerspiraler

Cremet Spaghetti Carbonara

 photo SPAGHETTICARBONARA-1_zpsbcd5e125.jpg

Jeg har sådan en lille regel.

Når jeg er på restaurant må jeg ikke vælge noget, som jeg selv kan lave.
Altså ikke nogle retter som Cæsarsalat, Clubsandwich, burger eller Spaghetti Carbonara.

Det kan jeg jo altid selv lave, og nu har jeg muligheden for at prøve noget nyt og blive inspireret.

Nogle gange har man bare sådan lyst til noget velkendt, så jeg overholder ikke helt reglen, men den er vældig god i teorien 🙂

Her er min bedste version af den klassiske Spaghetti Carbonara.

 photo SPAGHETTICARBONARA-2_zps2781f90b.jpg

2 portioner

Sæt vand over til pastaen og gør resten klar imens. Ellers bliver man pludselig presset.

200 g frisk pasta
Kog pastaen i 3-4 minutter og hæld vandet fra.

1 pakke parma- eller serranoskinke (du kan også lave den mere klassiske version med bacon)
2 fed hvidløg
Skær skinken i mindre stykker og rist i en wok eller pande med høje kanter.
Pres hvidløget, rist i wok’en sammen med skinken og skru ned for varmen.

2,5 dl fløde (du bestemmer selv hvor mange procenter)
2 æg
50 g revet parmesanost
Salt og peber
Kom det hele i en skål og pisk æggene sammen med fløden, revet parmesan og godt med salt og peber.

Hæld blandingen i wok’en med skinken. Lad det tykne lige så stille ved svag varme.
Tilsæt pastaen og vend godt rundt.

 photo SPAGHETTICARBONARA-3_zpscacad9e0.jpg

Server evt. med tomater og krydderurter.

 photo SPAGHETTICARBONARA-4_zps94c5b9c5.jpg
Luksusferie

1 kommentar

  • Merete

    Sådan tænker jeg også tit – men synes ofte, det ender med en ret man kender 🙂 Tak for en rigtig god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide: Sådan laver du sukkerspiraler