Mine 5 bedste foto-tips

Kartoffelsalat

 photo KARTOFFELSALAT-1_zpsf10bafa1.jpg

Der er et spørgsmål, som jeg får stillet dagligt.
Af venner. Af familie. Af kollegaer. Af alle mulige. Gudhjælpemig også af fremmede.
Hver eneste dag.

Og jeg er dødtræt af det.
Spørgsmålet er: “Skal I ikke snart have børn”

NEEEEJ! Er svaret! For guds skyld.

Hvorfor er det, at folk har denne forventning?
Man skulle jo tro, det stod i loven.

Fordi min kæreste og jeg har været sammen i 8 år.
Fordi vi har boet i hus i godt 3 år.
Og fordi vi har haft hund i knap 3 år.
Så kommer baby – helt automatisk – som punkt nummer 4.

Der er for fanden ingen rækkefølge på livet, vel?
Nogle mennesker er klar, når de er 20 år gamle.
Og andre er som 40-årige.

Jeg er KUN (KUN!KUN!KUN!) 27 år – okay 28 om ganske få dage, men syvogtyve blev der sagt!
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 29 år.
Altså er der rigeligt tid, og hvem siger, man skal være gennemsnitlig?

Det er ikke fordi, vi aldrig skal have børn, men slap nu af.
Vi har det lige så godt.
Hvem siger lykken er børn. Kan lykken ikke lige så vel være frihed?
Og lige pt så er minus-listen ved at få børn langt større end plus-listen.

Jeg kan ikke engang li’ børn ret godt. Er mere dyre-typen, du ved.
Sæt man nu får en virkelig grim unge. Hvordan ved man så, at man kan li’ den?
(Okey det er ikke min største frygt – vil bare helst ikke have en buttet, rødhåret, skeløjet dreng med en IQ på 80)

Jeg synes, mødre med 2-3 unger, fuldtidsjob og overskud er verdens sejeste.
Men jeg kan simpelthen ikke se mig selv i rollen.

Måske en dag.
Men anyhow – kan du ikke hjælpe mig med et godt svar?

Altså når jeg for 1000. gang får stillet spørgsmålet:
“Skal du da ikke snart have børn?”

Et svar, som får dem til at klappe i, og aldrig spørge igen?
(altså et sjovt svar  – vil ikke skabe dårlig stemning)

(Det er i øvrigt ikke et taktisk smart spørgsmål, når man nu bliver trodsig som en 5-årig og selv vil bestemme. Når jeg bliver presset sætter jeg bare hælene i.)

Nu håber jeg ikke, det lød for negativt.
Det var ikke meningen. Folk som spørger, aner selvfølgelig ikke, at jeg har fået spørgsmålet en million gange før. I know.

 photo KARTOFFELSALAT-2_zps277d45f7.jpg

Når nu det gode sommervejr fortsætter så fint, så kan du nå at lave mange portioner kartoffelsalat endnu. Her er min populære opskrift.

6-8 personer

1,5 kg kartofler
Vask/skræl kartoflerne. Hvis du bruger nye kartofler, behøver du jo ikke skrælle dem.
Kog kartoflerne i ca. 20 minutter til de er møre.
Køl af og skær i mundrette (mystisk ord) stykker.

300 g creme fraiche 18%
200 g mayonnaise
1-2 tsk karry
Salt og peber
100-200 g revet parmesanost
Bland det hele godt sammen med kartoflerne.

Pynt med krydderurter og ærter.

 photo KARTOFFELSALAT-4_zps20fe8919.jpg

TIP:
Du kan sagtens lave kartoffelsalaten dagen før. Men den tørrer en lille smule ind og kan blive lidt gullig, når den har stået i køleskabet. Kom en ny klat mayonnaise og creme fraiche i inden servering. Så er den fin igen.

 photo KARTOFFELSALAT-3_zps1a40de6b.jpg

TIP
Du kan også blande lidt hvidløg i. Parmesanosten kan også udskiftes med hytteost, cheddarost eller mozzarellaost.

Go weekend 😀

   

3 kommentarer

  • Åhh, jeg kender det alt for godt. Altså det med børnene. Er også 27 og har været sammen med min kæreste i 10 år og boet sammen i 3 år. Og når man hører folk så skulle man da næsten tro det stod i loven at man skal have børn. Og inden et vist tidspunkt i sit liv. Det tror jeg nu nok jeg selv skal bestemme

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg tror heller ikke, du skal have børn endnu, hvis du er i tvivl om, om du kommer til at lide babyen, hvis den er grim. 😛

    Men for fanden. Man får børn, når/hvis man gerne vil have børn. Og du er bare i din pisse gode ret til at have lyst til at vente med det! End of story. Måske du skal spørge dem, om de virkelig ikke kan finde på noget bedre at spørge om.

    God frihed og tak for opskriften!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine 5 bedste foto-tips