Panna Cotta

 photo PANNACOTTA-1_zps484afaef.jpg

Hvis du hader at høre om andre folks sygdomme (og jeg forstår dig), så scroller du bare videre ned til opskriften.

Jeg vil nemlig fortælle om min egen oplevelse og en lille opfordring.

Da jeg var 13-14 år begyndte jeg at få nogle “anfald”
(mega træls ord, men det kalder jeg det altså)
hvor mit hjerte slog 3-4 gange i sekundet.
Det vil sige et par 100 gange i minuttet.
I længden bliver man dårlig, svimmel og får sorte prikker for øjnene.

Det kunne vare i 3 minutter eller 3 timer.
Det var lidt i perioder og jeg fandt med tiden ud af, at det nemt blev udløst af stress eller motion.

Når jeg fik et anfald, måtte jeg ligge mig ned og vente på, at det gik væk igen.
Ellers risikerede jeg at blive svimmel. Jeg tror aldrig, jeg har besvimet, men det har været meget tæt på.

Nogle gange tog jeg til lægen.
Men mens jeg sad i venteværelset forsvandt det. Typisk.
Kun en enkelt gang lykkedes det at tage en EKG (hjertediagram), som viste antallet af slag.

Lægerne påstod at det var stress. De vidste ikke helt, hvorfor jeg fik det.
Men det ville helt sikkert gå væk med tiden.

Det var faktisk ingenting.

Så jeg levede med det og passede på, at min puls ikke kom for højt op.

Da jeg var 20 år, begyndte det at gøre ondt i hjertet.
Ikke i brystet – jeg kunne tydeligt mærke, det var inde i hjertet.
Først var det bare lidt, men efterhånden blev det dagligt.
Det gjorde ikke voldsomt ondt, men det stak nærmest og man bliver bekymret, når man ikke ved, hvad det skyldes.

Jeg opgav de lokale læger.
Og i stedet tog jeg på et privathospital.
Det kostede kassen.
Men jeg vidste, der var noget galt.

Vi kom ind til privatlægen – mig og min far.
Han undersøgte mig på en hjertemaskine-tingest.
Han kiggede på min EKG.
Og efter ca. et kvarter, sagde han, at jeg havde WPW (Wolff-Parkinson-White syndrom).

En medfødt hjertefejl.

Det er noget med, at det ene hjertekammer sender signaler til det andet igennem en ledning.
Nogle mennesker har en ekstra ledning, dvs. signalet bliver sendt frem og tilbage og dermed får man en sindssyg høj hjerterytme.

Mine anfald vil kun blive hyppigere, jo ældre jeg blev.
Jeg kunne få livsvarigt medicin eller blive opereret.
Han henviste mig til en operation, som jeg fik allerede 3 uger senere.

Jeg blev indlagt i Odense.
Jeg var bestemt ikke glad for at skulle opereres, for jeg mente ikke, at jeg havde så store problemer med anfaldene.
Jeg synes, det var værre, at det gjorde ondt i hjertet dagligt.

Nogle af lægerne mente, at det kunne ikke passe og en operation ville ikke hjælpe.
Andre læger mente, at det skyldes hjertefejlen.

Men altså, jeg fik operationen.
Den er heldigvis ret simpel. Man er kun lokalbedøvet og dermed vågen hele tiden.
De laver et lille bitte hul i lysken.

Derefter fører de en tingest op gennem ens blodårer.
Er du svimmel, det var klamt.
At man kan mærke, der bevæger sig noget inde i blodårene. Føj!

Der sad 1 eller 2 læger og styrede det de nu skulle.
Jeg husker tydeligt, at de kiggede på 9 forskellige skærme.
Der gik sygeplejersker rundt hele tiden.
Og der sad en mand i et kontrolrum med cirka en million skærme.
Sygehuse er forfærdelige.

De startede i et hjørne af hjertet (der er åbenbart et hjørne).
Så sendte de en lille smule strøm til.
Hvis ikke der skete noget, prøvede de et nyt sted.
Og sådan fortsatte de indtil de kunne fremprovokere et anfald.

I op til 8 timer, og hvis ikke det lykkedes, kører de videre dagen efter.
Så vidt jeg husker, tog mit kun omkring 3 timer.
Så fandt de stedet, hvor det var galt.

Og så brænder de.

Der findes flere former for sygdommen. De kender ikke typen, før de opererer.
Jeg havde åbenbart ikke en ekstra ledning mellem hjertekamrene, men mit hjerte kunne sende signaler begge veje gennem den store ledning.
Så de brænder en del af ledningen over.

Altså jeg ved ikke, om det fungerer sådan præcist, men det var sådan lægerne forklarede mig det 🙂

Men det endte godt og jeg mærker ingenting i dag.
Når jeg er stresset, kan jeg mærke noget underligt i hjertet og er helt overbevist om, at jeg ville have haft en anfald, hvis ikke jeg var blevet opereret.

Der hvor jeg egentlig gerne vil hen er, at man skal passe på sig selv.
Min oplevelse er, at lægerne ikke tager dig alvorligt.

Jeg havde en hjertefejl i 20 år, og det tog privatlægen 15 minutter at finde en diagnose.

Nogle er meget værre ramt end mig. De skal på sygehuset og have stød, for at stoppe anfaldet.
Min sygdom var ikke alvorlig og mange mennesker lever med det.
Men hvem kunne vide det?

Mit råd er:
Bank i bordet eller betal dig fra det.
Jeg vil i hvert fald gerne ofre en rejse sydpå i bytte for et godt helbred.

 photo PANNACOTTA-2_zps20c41c50.jpg

Til 4 personer

3 blade husblas
Lig husblassen i koldt vand.

1 vaniljestang
5 dl piskefløde
2 dl mælk
100 g sukker
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
Kom korn og stangen i en gryde sammen med fløde, mælk og sukker.

Kog op under omrøring.

Når fløde koger, tages gryden af.
Vrid vandet fra husblassen og rør i fløden.

Lad cremen køle en smule af, hæl på glas og stil i køleskabet i minimum 2 timer.

Når cremen er størknet, kan du komme noget ovenpå, som giver lidt mere smag.
Jeg brugte en havtorn-pure, som jeg købte færdigt.
Det kan også bare være bærpure, friske bær, chokolade eller den slags.

 photo PANNACOTTA-3_zpsbba7fc26.jpg

TIP
Hvis du vil have puréen i midten, som jeg gjorde, skal du fylde glassene halvt op.
Stil på køl i minimum 1 time til overfladen er nogenlunde stiv.
Lad resten af cremen stå på køkkenbordet og rør rundt en gang i mellem, så den ikke sætter sig.

Kom puréen ovenpå. Stil på køl igen og lad størkne igen.
Hæld resten af cremen ovenpå og stil på køl endnu engang.

Det ser fint ud, men det er noget hurtigere bare at hælde det hele op på én gang 🙂

 photo PANNACOTTA-4_zps91563d65.jpg

Chokoladekage med kun 4 ingredienser

 photo BROWNIE-1_zps02d42931.jpg

Jeg vil så gerne lave et indlæg, hvor jeg fortæller om aaalle de spændende ting, jeg har lavet i denne uge.
Alle de nye oplevelser og folk jeg har mødt.

Sandheden er, at jeg har siddet på min røv de sidste mange dage.
Arbejdsdagene har heddet 8.00-22.00, sådan cirka.
Og så oplever man faktisk ikke så fandens meget.

Bevares, det er et spændende projekt, jeg har arbejdet på.
Men jeg er pænt træt nu.
Og så lidt frem til en weekend, hvor der skulle soves ud.
(og farves hår. Det er helt pinligt at have så stor udgroning)

Jeg er nemlig typen, der bare slet ikke fungerer, hvis jeg ikke har fået mine 8 timers skønhedssøvn. Faktisk helst 9-10 timer.

Men siden sommerferien (som altså sluttede for 2 uger siden), har jeg ikke haft tid til 8 timers sammenhængende søvn endnu.

Men altså, pludselig kom der planer både fredag og lørdag.
Og man skulle da være et skarn, hvis man sagde nej til at mødes med gode venner.

Nu blev det vist en længere brokhistorie.

Jeg har lavet en chokoladekage med kun 4 ingredienser.
Et lille eksperiment, for jeg stolede faktisk ikke helt på, at man kunne. Sådan vellykket. Men det kunne man.

Så her er opkriften.

Og nå ja – den er uden hvedemel.

 photo BROWNIE-2_zps7d731c7f.jpg

200 g mørk chokolade
100 g smør
Hak chokoladen groft og smelt over vandbad sammen med smøret.

4 æg
2 spsk sukker
Pisk og sukker til en luftig masse.

Vend den smeltede chokolade i æggene.
Dejen bliver meget luftig, men det gør ikke noget – sådan skal den være.

Kom dejen i en smurt springform.
Bag ved 170 grader alm. ovn i ca. 30 minutter.

 photo BROWNIE-3_zps5d115d0a.jpg

10 madprofiler du skal følge på Instagram

Hvis du er på Instagram er der masser af dygtige madfotografer.

Her er de 10 bedste (ifølge mig):

Så du, hvordan jeg lige smed mig selv ind blandt de 10 bedste?
Nå ja – går den, så går den 😉

Jeg opdaterer næsten dagligt på Instagram under @byguldahl.
Hvis ikke du allerede har en profil, så skynd dig at lave en. Det er slet ikke det samme som Facebook, selvom mange tror det.

Kan du anbefale nogle profiler, jeg burde følge?

Kartoffelsalat

 photo KARTOFFELSALAT-1_zpsf10bafa1.jpg

Der er et spørgsmål, som jeg får stillet dagligt.
Af venner. Af familie. Af kollegaer. Af alle mulige. Gudhjælpemig også af fremmede.
Hver eneste dag.

Og jeg er dødtræt af det.
Spørgsmålet er: “Skal I ikke snart have børn”

NEEEEJ! Er svaret! For guds skyld.

Hvorfor er det, at folk har denne forventning?
Man skulle jo tro, det stod i loven.

Fordi min kæreste og jeg har været sammen i 8 år.
Fordi vi har boet i hus i godt 3 år.
Og fordi vi har haft hund i knap 3 år.
Så kommer baby – helt automatisk – som punkt nummer 4.

Der er for fanden ingen rækkefølge på livet, vel?
Nogle mennesker er klar, når de er 20 år gamle.
Og andre er som 40-årige.

Jeg er KUN (KUN!KUN!KUN!) 27 år – okay 28 om ganske få dage, men syvogtyve blev der sagt!
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 29 år.
Altså er der rigeligt tid, og hvem siger, man skal være gennemsnitlig?

Det er ikke fordi, vi aldrig skal have børn, men slap nu af.
Vi har det lige så godt.
Hvem siger lykken er børn. Kan lykken ikke lige så vel være frihed?
Og lige pt så er minus-listen ved at få børn langt større end plus-listen.

Jeg kan ikke engang li’ børn ret godt. Er mere dyre-typen, du ved.
Sæt man nu får en virkelig grim unge. Hvordan ved man så, at man kan li’ den?
(Okey det er ikke min største frygt – vil bare helst ikke have en buttet, rødhåret, skeløjet dreng med en IQ på 80)

Jeg synes, mødre med 2-3 unger, fuldtidsjob og overskud er verdens sejeste.
Men jeg kan simpelthen ikke se mig selv i rollen.

Måske en dag.
Men anyhow – kan du ikke hjælpe mig med et godt svar?

Altså når jeg for 1000. gang får stillet spørgsmålet:
“Skal du da ikke snart have børn?”

Et svar, som får dem til at klappe i, og aldrig spørge igen?
(altså et sjovt svar  – vil ikke skabe dårlig stemning)

(Det er i øvrigt ikke et taktisk smart spørgsmål, når man nu bliver trodsig som en 5-årig og selv vil bestemme. Når jeg bliver presset sætter jeg bare hælene i.)

Nu håber jeg ikke, det lød for negativt.
Det var ikke meningen. Folk som spørger, aner selvfølgelig ikke, at jeg har fået spørgsmålet en million gange før. I know.

 photo KARTOFFELSALAT-2_zps277d45f7.jpg

Når nu det gode sommervejr fortsætter så fint, så kan du nå at lave mange portioner kartoffelsalat endnu. Her er min populære opskrift.

6-8 personer

1,5 kg kartofler
Vask/skræl kartoflerne. Hvis du bruger nye kartofler, behøver du jo ikke skrælle dem.
Kog kartoflerne i ca. 20 minutter til de er møre.
Køl af og skær i mundrette (mystisk ord) stykker.

300 g creme fraiche 18%
200 g mayonnaise
1-2 tsk karry
Salt og peber
100-200 g revet parmesanost
Bland det hele godt sammen med kartoflerne.

Pynt med krydderurter og ærter.

 photo KARTOFFELSALAT-4_zps20fe8919.jpg

TIP:
Du kan sagtens lave kartoffelsalaten dagen før. Men den tørrer en lille smule ind og kan blive lidt gullig, når den har stået i køleskabet. Kom en ny klat mayonnaise og creme fraiche i inden servering. Så er den fin igen.

 photo KARTOFFELSALAT-3_zps1a40de6b.jpg

TIP
Du kan også blande lidt hvidløg i. Parmesanosten kan også udskiftes med hytteost, cheddarost eller mozzarellaost.

Go weekend 😀

    Newer posts