Luftballonkage

Den perfekte culotttesteg

 photo CULOTTESTEG-1_zpsa89dad21.jpg

MARINADE
Skær tern i culottestegens overflade – helt ned til kødet.

1 dl brun farin
1/2 dl rapsolie
1/2 dl barbequesauce
2 spsk groft salt
3 fed presset hvidløg
Evt. krydderurter
Bland det hele sammen og pensl på stegen.
Pak stegen ind i sølvpapir og lad den stå i køleskabet natten over.

 

INTERVALSTEGNING
Hvis du intervalsteger kødet, bliver det mere mørt.
Trods de mange trin er det nemt nok, hvis bare du har stopuret klar.
Hvis gæsterne kommer kl. 18.00 tænder du ovnen kl. 15.45
(Tiderne gælder for en steg på 1,5 kg)

Trin 1:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
Trin 2:
Når ovnen er varm stiller du culotten ind i 15 minutter
Trin 3:
Tag stegen ud af ovnen og lade den stå i 15 minutter uden tildækning
Trin 4:
Bag stegen i 15 minutter
Trin 5:
Tag stegen ud af ovnen og lade den stå i 15 minutter uden tildækning
Trin 6:
Bag stegen til kernetemperaturen når 58 grader.
Det tager ca. 35 minutter for en steg på 1,5 kg.
Trin 7:
Tag stegen ud og pak den godt ind i sølvpapir.
Lad den stå og trække i 30 minutter.

 

UDSKÆRING
Jeg bliver altid spurgt, om jeg vil skære kødet ud, når vi besøger folk.
Hvis det skæres forkert, bliver kødet nemlig sejt.
Men du skal bare huske denne simpel regel:

Fibrene skal skæres OVER!

Start i kødets tynde ende og skær en skive.
Se hvordan fibrene ligger. Hvis de ligger på langs, skal du vende kødet.
Hvis du derimod skærer fibrene over, er det rigtigt og du fortsætter med at skære.
På et tidspunkt ændrer retningen sig nok og så skal du vende stegen.

 photo CULOTTESTEG-2_zpse42b28fc.jpg

 photo CULOTTESTEG-3_zps9d5221bd.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Luftballonkage