Jeg drømmer om...

Interview med Tina Tomat

Jeg har været på tur i Merida i Spanien.
Knorr inviterede mig og 10 andre bloggere i 4 dage.
Formålet var, at gøre os klogere på bæredygtighed og nedbryde en hel masse fordomme om Knorr og deres produkter. Jeg havde selv en hel del.

Efter den her tur ved jeg nu en hel masse om tomater, bæredygtighed, produktion og Knorrs produkter. Det er nu min opgave at formidle det videre til dig. Og nedbryde dine fordomme.

Men jeg frygter at du får den der følelse, som når man ser andre folks feriebilleder.
Du kender den godt, ik?
Man-skulle-have-været-der-følelsen.

Så jeg har grebet det lidt anderledes an og interviewet Tina Tomat.
Undskyld hvis det bliver plat, men hvorfor ikke høre det fra tomatens egen mund?

 photo KNORR-8_zpsee253ea6.jpg

Hej Tina. Har du det godt?
Hejsa. Jeg har det fremragende. Solen skinner på mig og jeg bliver mere og mere rød i hovedet.

Hvorfor ligger du nede på jorden?
Den slags tomater, du har hjemme i dit drivhus er en anden type. Jeg er sådan en race, som ligger nede på jorden.

Jeg har også meget mere kød inden i mig, end de tomater, du spiser. Så kan de bruge mere af mig.
Dem der står ovre på den mark derover, er mere som dem du spiser i din salat. Men de er altså kun lavet til medarbejderne.

Hele marken?
Ja, så kan landmandens medarbejdere tage tomater med hjem. Der står også nogle vindruer rundt omkring  – kun til medarbejderne. Vores landmand er en flink mand.

 photo KNORR-9_zps74360ae5.jpg

Er du tørstig? Du ser lidt tør ud?
Nej nej, det er kun i toppen. Jeg vil jo gerne have sol, så jeg kan blive flot rød.
Hvis jeg bliver vandet for oven, vil en masse vand jo gå til spilde. Og vi har ikke uanede mængder hernede.

Derfor ligger der et lille rør lige ved mine rødder.
På mystisk vis, ved landmanden præcis hvornår jeg er tørstig. Næsten før jeg selv har opdaget det. Og så vander han mine rødder.
På den måde kan der heller ikke gro ukrudt som tager alt min plads.

Hvordan bliver du høstet – bliver du plukket, når du er rød nok?
Ikke rigtigt. Dine tomater i drivhuset, plukker du nok løbende over en sæson. Mig og mine tomat-venner er indrettet sådan, at vi bliver røde samtidig. Det er sådan en aftale vi har med landmanden. Han passer mig godt, så vi synkroniserer. Smart, hva?

Så kommer den store traktor og hiver os op med rødderne.
Den fjerner også mine blade.
Hvis nogle af mine venner ikke har forstået konceptet med at synkroniserer vores farve, bliver de sorteret fra, så vi kun er røde tomater tilbage.

Derudover står der 4 hårdtarbejdende mænd på traktoren og fjerner de sten, som gerne vil med på tur. De maser os nemlig, så dem vil vi ikke have med.

 photo KNORR-5_zps4b8e2c56.jpg

Er det særligt bæredygtigt at bruge traktor?
Næh, men der findes ikke el-traktorer. Så det er de nødt til.
Tilgengæld kompenserer vores landmand, så godt som muligt. Han har plantet 3000 nye træer og fandens masse blomster i området.

Landmanden bruger jo også floden og jorden til at dyrke os. Det går selvfølgelig ud over dyrene. Det kan ikke undgås. Derfor har han bygget små huse til alle dyrene. Se derover – der er en lille dam, så frøerne kan formere sig. Og derover bor slangerne. Og derover er insektboet. Så dyrene har det også godt.

Hvorfor er du bæredygtig, men ikke økologisk?

Ih, jeg vil så gerne være økologisk. Men virkeligheden er bare sådan, at jeg kun har 2 muligheder. Hvis jeg er økologisk mister jeg 1/3 af mine tomat-venner.
Jeg vælger at beholde mine venner.

En gang imellem bliver vi nemlig angrebet at små insekter. De er mine værste fjender. De spiser mine blade og så dør jeg.

Vores landmand avler nogle små fugle, som spiser de her insekter. Men nogle gange er det bare ikke nok. Så når der kommer for mange af dem, sprøjter de med en lille smule pesticider. Så lidt som muligt. Og de dræber heldigvis ikke alle insekter, kun den slags som er mine fjender.

 photo KNORR-10_zps979ada60.jpg

Hvad sker der, når du er blevet høstet?
Jeg bliver kørt til fabrikken sammen med mange, mange andre.
For at gøre en lang historie kort, bliver vi tjekket, vejet og tjekket igen.
Så man skal være helt rød og flot, hvis man vil ende på den anden side.

Hvis du kun er orange, i stykker, har pletter mv. kommer du tilbage til landmanden og bliver til foder.
Det er også ok, men jeg vil hellere ende hos Knorr.

På fabrikken skal jeg igennem alt muligt. De tørrer mig af flere omgange. Det kører ret automatisk. Faktisk så indeholder jeg hele 95% vand, så i den sidste ende er jeg ikke ret stor.

Enten ender jeg som en tomatpasta, altså ligesom tomatpuré eller også bliver jeg til tørret tomatpulver. Når jeg er blevet tjekket en sidste gang, bliver jeg pakket og kørt til Knorr’s fabrikker. Her mødes jeg med de andre ingredienser.

De fleste af de andre ingredienser er også bæredygtige ligesom mig. Om få år er vi det allesammen.

Men hvis der kun er 5% tilbage af dig, har du så ikke mistet en masse vitaminer og den slags?
Slet ikke. Jeg har jo kun mistet vand. Alt andet har jeg beholdt og derfor er smagen jo meget mere intensiv. Der skal bruges 20 kg af os til at lave 1 kg tomatpulver. Men det ene kg indeholder jo stadig alle de gode ting fra de 20 kg tomater.

Jeg er et rent og fuldstændigt bæredygtigt produkt. Og meget stolt af det.

 photo KNORR-11_zps6865cdf1.jpg

Tak til Tina Tomat 🙂

Læs mere om Knorrs bæredygtighed

 
Indlægget er sponsoreret i form af rejse

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg drømmer om...