Pæretærte

Chili Con Carne

//

 photo CHILICONCARNE-1_zpsf556d4f7.jpg
Nætterne har været lange i denne weekend.
Fredag og lørdag skyldes drinks og gode venner.

Men den nat som blev længst, viste sig at blive søndag.

Vi høstede de sidste chili’er fra drivhuset (lyder man gammel, når man har et drivhus?) Anyway, de skulle bare halveres og i fryseren. Ingen problemer der.

20 minutter senere begynder mine hænder at brænde.
Sådan rigtig brænde.
Og det bliver værre og værre som tiden går.

Jeg prøver alt. Har hænderne i mælk. I fløde. I olie. Salve på. Panodiler.
Der er bare INTET som hjælper.
Jeg kunne kun dulme smerten en smule ved at holde dem under kold løbende vand.

Vi prøver at gå i seng. Mig med hænderne direkte på en ispose.
De er iskolde, men det føles som om, de ligger på en kogeplade.

Og jeg kan selvfølgelig ikke sove. Efter 1,5 times forsøg giver jeg op og ser Netflix et par timer. Mens jeg har hænderne konstant i koldt vand.

Det blev kun endnu værre og det gjorde S-I-N-D-S-S-Y-G-T ondt.
Jeg er sikker på, det var værre end at føde, få lavet tatovering eller brække et ben.
Helt sikker.

Det lykkedes mig at falde i søvn omkring halv 4 i nat – altså godt 9 timer efter jeg skar chili’erne. Og 9 timer med hænderne i vand.

Det tog et døgn, inden det var helt væk.

Phew – jeg gør det aldrig igen!

Vil du høre det værste?
Det er faktisk 2. gang det sker. Sidste gang gjorde det slet ikke lige så ondt, men alligevel en del. Det var også kun 1 chili. Den her gang var det 40 styk.

Men jeg gad ikke lige at tage handsker på.
Man er vel blondine-dum af og til…

 photo CHILICONCARNE-2_zpsa253ccf0.jpg

Til 4 personer

2 spsk olie
1 chili
2 fed hvidløg
Kom olie i en gryde. Hak chili’en og pres hvidløget og svits i olien.

500 g hakket oksekød
Svits kødet

1 stor dåse tomatpuré
1 dåse hakkede tomater
2 boullionterninger
Kom tomatpure, tomater og bouillionterningerne i gryden og lad simre i ca. 10 minutter.

1 dåse røde kidneybønner
Skyl bønnerne og lad dem dryppe en smule af.
Kom dem i gryden og lad simre 10 minutter mere.

30 g mørk chokolade (vigtig ingrediens)
Hak chokoladen og rør i gryden.
Smag til med salt og peber og evt. mere chili.

 photo CHILICONCARNE-3_zpsb9139a0b.jpg

Server med cremefraiche, ris og brød.

 photo CHILICONCARNE-4_zpse29fa86b.jpg


byGuldahli
Google+

2 kommentarer

  • Avavav, sikke noget – kan, hvis det er en trøst, sige at dine billeder tilgengæld har vakt akut chiliconcarne trang, nøj det ser godt ud.

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Avs! Jeg kom engang til at snitte en meget stærk chili i en suppe. Den skulle blot være kogt med et par minutter, og selvom jeg kun spiste to mundfulde, måtte jeg drikke 2-3liter mælk i løbet af aftenen for at kunne eksistere. Chili con carne er skøn comfort food – meget passende efter 9 timer med hænderne i koldt vand 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pæretærte