Risengrød på 3 måder

Helt perfekte brune kartofler

– hver gang
 photo BRUNEKARTOFLER-1_zps6ba82ff2.jpg

Der er én ting, vi er eminent gode til i min familie.

Og det er at lave flotte, blanke og helt vildt lækre, brune kartofler.
Dér kan vi vores kram.

Nu afslører jeg hemmeligheden bag de perfekte brune kartofler:

….

Tid!

God. Tid.

Mange laver de små kartofler på høj varme, lige før servering.
Og mine tæer krymper sig.
De bliver melede (altså kartoflerne). De får kun et lille bitte tyndt lag og man kan sagtens se den blege, hvide farve indenunder. Eller endnu værre: brune klumper.

Det er altså ikke fremgangsmåden.

De skal stå stiiiille og roligt og blive brune.
Ved lavt blus.

Her er opskriften:

 photo BRUNEKARTOFLER-2_zpse78f6dfa.jpg

Som tilbehør til ca. 6 personer

2 glas kartofler
Hæld kartoflerne op i en si og lad dryppe af i 10 minutter.

180 g sukker
Kom sukkeret i en pande med høje sider eller en wok.
Skru helt op for varmen.
Når det begynder at smelte i bunden, skruer du lidt ned for varmen og rører en smule rundt.
Når alt sukkeret er smeltet skrues helt ned for varmen (min står på 2-3 ud af 9)
(hellere for lav varme end for høj, så sukkeret ikke bliver brændt)

50 g smør
Tilsæt smørret og vent til det er smeltet.

 photo BRUNEKARTOFLER-3_zps841a9858.jpg

Tilsæt kartoflerne og vend lidt rundt.

Lad nu kartoflerne stå i panden med lav varme og simre lige så stille.
Vend rundt engang imellem.

Skidt pyt hvis du har lidt klumper eller sukkeret stivner – det skal nok smelte igen.

Efter 10 minutter begynder de at tage farve, men lad dem endelig stå i 40-50 minutter mere – altså knap en time i alt. Jo, det mener jeg.
Rør rundt af og til.

Tada – så har du de perfekte brune kartofler.

Og husk at nævne min blog, når dine gæster spørger “hvordan dælen gjorde du det?” 😉

—-

PS: Du kan vinde en hel masse gode Knorr-pakker på Facebook. Du skal bare like dette opslag

8 kommentarer

  • Jeanette

    Vil gerne prøve

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi Flemmer

    Flotte kartofler. Det må jeg prøve. Er kartoflerne ikke kogt, pillet og afkølet først? Bliver de ikke “udkogte”, hvis de efterfølgende står en time mere på varmen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak 🙂
      Jeg bruger altid kartofler på glas, og de skal ikke koges først. De bliver heller ikke udkogte eller “gummi-agtige”, selvom de står så længe.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe Pedersen

    Jeg glæder mig meget til at prøve opskriften. Hvordan gør jeg, når jeg skal lave til fjorten. Kan det laves af en gang. Kan de stå og vente på opfyldning uden problemer. Mvh Dorthe Pedersen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Dorthe. Hvis du kan have nok kartofler i panden, kan du godt lave dem på én gang. Ellers ville jeg nok lave 1 portion færdig, stille på køl og varme den igen senere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Min karamel-blanding størkner ikke rigtig og det har snart stået i 40 min.. alle i køkkenet siger skru op for varmen, hvad ville have været dit råd…?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej. Mit svar kommer nok alt for sent, men håber det lykkedes alligevel.
      Der sker ikke noget ved, at skrue en smule op, hvis sukkeret har svært ved at smelte. Men det er ikke meningen, det skal stå og koge – så skru ned igen, så snart sukkeret er smeltet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simon

    Den er ramt lige i røven.
    Perfekte

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Risengrød på 3 måder