Snebolde

Nytårsdessert: Marengs-chokoladekage og champagnesorbet


Jeg har lavet mit bud på en 3-retters nytårsmenu.

Jeg starter bagvendt, så du får desserten først:
Marengs-chokoladekage med champagnesorbet

Kagen kan sagtens laves dagen før og sorbet skal minimum laves dagens før.
Så undgår du nemlig at stå i køkkenet, mens gæsterne tømmer vinflaskerne uden dig.

Fyr op for stjernekastere og lav desserten til en fest 🙂


Til 6 personer.
Chokoladekage:

85 g mørk chokolade
Smeltes over vandbad

85 g usaltet smør
225 g sukker
1 tsk vaniljeessens
Pisk smør, sukker og vanilje sammen til en lys smuldret dej.

2 æg
Pisk æggene i et af gangen.

1,5 dl mælk
Den smeltede chokolade og mælken røres i dejen.

175 g mel
1 tsk natron
Rør mel og natron i dejen.
Beklæd en form (ca. 20×20 cm) med bagepapir og hæld dejen i.
Bages ved 160 grader alm. ovn i 50 minutter.


Marengs:

4 æggehvider
250 g sukker
Pisk æggehviderne stive og fortsæt med at piske, mens du tilsætter sukkeret lidt af gangen.

Stik kagen ud med runde udstikkere.
(Du kan også bruge et glas eller bare skære firkanter ud.)

Flæk de runde kager på midten, fyld 1 stor spiseske marengs i midten og sæt toppen på.
Smør marengs udenpå kagen.
Det må gerne være lidt tilfældigt, efter min mening.

Brug en brænder til at gøre marengsen brun.
(Hvis ikke du har en brænder, kan du indstille din ovn til grill og give kagerne få minutter i ovnen – hold godt øje undervejs.)


Champagnesorbet (ca. 1,5 liter):

5 dl vand
400 g sukker
Kom vand og sukker i en gryde og kog op. Lad sukkeret koge 2-3 minutter og tag af varmen.

1 flaske champagne (eller Asti, hvis du bedre kan li’ det)
Bland champagnen med sukkervandet og kom i 2 beholdere.
Sæt dem på frys, men rør rundt et par gange i løbet af de første timer.

Isen tager 24 timer om at fryse og begynder at smelte, med det samme du tager den op, så server den gerne i små skåle.

1 kommentar

  • Benjamin

    Hvordan bliver isen i konsistens fast eller slush ICE agtig?

    Godt nytår 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snebolde