Nytårsdessert: Marengs-chokoladekage og champagnesorbet

Oksemørbrad

Denne ret er nem at gå til, anretningen simpel og så smager det bare skønt.
Så lad dig endelig ikke skræmme af den lange opskrift.

De karamelliserede valnødder var et kæmpe hit, som du må love mig at prøve.

Spørg endelig, hvis du kommer i tvivl om noget.

—-

Dagen før kan du:
Marinere mørbrad
Lave valnødder
Koge rødbeder


Til 6 personer

Oksemørbrad:

Start med at marine mørbraden – meget gerne dagen før.

Marinade til 1,5 kg (cirkamål):
0,5 dl barbequesauce
50 g brun farin
2 fed hvidløg
15 g groft salt
Peber
Rør det hele sammen. Fjern senerne på mørbraden (hvis der er nogen) og maser marinaden på stegen med hænderne. Pak ind i sølvpapir og lad stå på køl til næste dag.

Start med at stege mørbraden en times tid før gæsterne kommer.
Brun den af på en pande med smør – bare så den får lige farve hele vejen rundt.

Kom den i et fad og steg videre i ovn på 200 grader varmluft.
Kom en smule vand i bunden.
Mørbraden skal have ca. 30 minutter, til kernetemperaturen er 58 grader.
Pak ind i sølvpapir og lad den stå og trække.


Honningmarinerede rødbeder:

4 store rødbeder
Vask rødbederne og kog dem møre i en gryde i 1 time.
Tag med fordel handsker på og fjern nemt skindet (evt. under kold vand).
Flæk rødbederne på langs og skær i skiver.

0,5 dl akaciehonning
Salt og peber
Glasér rødbederne ved at vende dem i honning, salt og peber.
Stil på køl indtil anretningen.


Karamelliserede valnødder:

1 dl vand
170 g sukker
Kom vand og sukker i en gryde og kog op.

150 g valnøddekerner
Kom valnødderne i gryden og kog videre i 15 min.
Sukkervandet begynder at tykne og blive som tynd karamel.
Fordel dem på et stykke bagepapir og køl af.
Gem resten af karamellen til saucen.


Smørstegte champignon

500 g champignon
Smør
Vask champignon og halvér dem.
Steg på pande i smør.


Sauce:

Når mørbraden tages ud af ovnen, hælder du væsken fra fadet i en gryde.
Kog op.

1/2 dl kalvefond
2,5 dl fløde
Kalvefond og fløde tilsættes og saucen simrer videre.
Karamellen fra valnødderne tilsættes også, men måske skal du ikke bruge det hele, da det er meget sødt.

Kulør
Maizena
Mælk/vand
Salt og peber
Kom en smule madkulør i, for at gøre saucen mørkere.
Rør maizena sammen med mælk eller vand og kom lidt af gangen i saucen, indtil du synes, tykkelsen er, som du foretrækker den.
Smag til med salt og peber.


Anretning:

Skær et stykke oksemørbrad og læg i midten af tallerkenen.

Placér de halve rødbeder i hver ende og én på kødet.

Læg 6-7 stykker champignon som en stribe.

Stykker af valnødderne fordeles på striben.

Pynt med brøndkarse og oregano.

Server med små, bagte kartofler, saucen og brød.

2 kommentarer

  • Right here is the perfect blog for everyone
    who wants to find out about this topic. You know a whole lot
    its almost hard to argue with you (not that I actually would want to…HaHa).
    You definitely put a brand new spin on a subject that
    has been written about for a long time. Excellent
    stuff, just excellent!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette Breith Mortensen

    Smuk ret! 🙂
    Spørgsmål: glasering af rødbeder, er det over varme, eller skal de bare vendes rundt i honning mm. – koldt?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårsdessert: Marengs-chokoladekage og champagnesorbet