Karens økologiske kiks og skorper

Thai-style: Kokoskylling

Kokoskylling

Jeg er lige hjemvendt fra verdens top-sejeste by: Dubai. Jo, det er det altså.
Én af grundene til, at jeg elsker Dubai er, at hele verden er samlet i én by.
Sådan føles det i hvert fald.

Og det kan man især se på udvalget af restauranter.
Du finder alt fra en libanesisk til thai, japansk, græsk, italiensk, arabisk og de fineste gourmet-restauranter.
Det er altså lidt cool.

Én af dagene fik vi velsmagende thai-mad, som denne ret er inspireret af.
Den smager faktisk ret fantastisk, hvis jeg selv skal sige det 🙂

KOKOSKYLLING-2

Til 2 personer

3 dl brune ris
6 dl vand
Salt
Risene koges i 35 minutter (eller hvad der nu står på din pakke)

350 g kylling inderfilet
Kom vand og lidt salt i en gryde og kog op. Kom kyllingen i og kog filletterne i 15 minutter.
Fisk kyllingen op af vandet og kom i en skål.
Brug 2 gafler til at skille kyllingen lidt ad.

 

Kokoskylling
2 majskolber
Fjern bladene og kog majskolberne i saltet vand i 15 minutter.

1 dåse kokosmælk
Saft fra 1/2 lime
1 håndfuld krydderurter
Salt + peber + tørret chili
Kom kokos’en fra dåsen i skålen med kylling. Du skal kun bruge kokos’en, ikke vandet.
Pres 1/2 lime i.
Hak en håndfuld krydderurter.
Rør det hele godt sammen og smag til med salt, peber og evt. lidt tørret chili.

Kylling

1/4 agurk
Fjern det inderste fra agurken og skær i tynde skiver.

Anret risen i en skål med kokos-kyllingen ved siden af/ovenpå.
Top med agurk og 1/2 håndfuld peanuts.

Skær majskolberne i skiver og server ved siden af.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Karens økologiske kiks og skorper