Super nemme julecookies

Sund konfekt – kun 3 ingredienser

Sund konfekt

Hvis du kender min blog, så ved du også, at jeg laver kun sunde alternativer, hvis jeg mener, de smager mindst lige så godt som originalen.

Så når du her får sund konfekt, så er det kun fordi, det smager godt.
Ikke fordi jeg forsøger at gøre julen sund – det er bare en bonus.

Opskriften indeholder dog chokolade. Men den mørke af slagsen – så findes der vist mange holdninger til, om den er sund eller ej.
Det må du selv afgøre 🙂

sundt-konfekt-4
30 stk. (Du bestemmer selv antal, du skal bare bruge lige mange mandler og dadler).

30 mandler
Kom mandlerne på en bageplade og rist dem i ovn ved 175 grader varmluft i 7 minutter.

30 dadler uden sten – gerne lidt små
Kom en ristet mandel ind i hver af dadlerne. De skal bare proppes ind i enden.

150 g mørk chokolade
Hak chokoladen groft og smelt 100 gram af den (brug vandbad eller mikroovn).
Rør de sidste 50 gram chokolade i den smeltede, indtil det er smeltet sammen.

Sund konfekt

Kom nu dadlerne i den smeltede chokolade – en af gangen. Vend rundt med 2 gafler og sæt dem over på et stykke bagepapir.

Stil dem på køl til chokoladen er størknet.

Sund konfekt

Glædelig jul allesammen 🙂

Husk at du kan se alle mine juleopskrifter lige her

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Super nemme julecookies