Saltkaramel-cheesecake


Jeg har brugt den sidste uge i (på?) Island.
Et overraskende pænt land. Der kommer nok et indlæg med en milliard billeder én af dagene.

Indtil da kan du lave den her cheesecake med saltkaramel.


Saltkaramel:

80 g sukker
30 g smør
Smelt sukker i en gryde. Tag af varmen og rør smør i.

1,5 dl fløde
En lille 1/4 tsk salt

Varm samtidig fløden op til kogepunktet i en gryde.
Rør fløden i sukkeret – lidt af gangen.
Tilsæt salt. Stil på køl.


125 g blødt smør
200 g Digestive (ikke light)
Kom kiksene i en pose og knus med en kagerulle.
Bland godt sammen med den bløde smør. Brug klør fem.
Kom i bunden af en springform og brug en spartel til at presse overfladen med.

300 g Philadelphia (ikke light)
60 g flormelis
1 vaniljestang.
Røres godt sammen.

2,5 dl piskefløde
Pisk fløden til flødeskum og vend sammen med ostecremen.

Del oste-cremen i 2 skåle.
I den ene del tilsætter du karamellen og vender godt rundt.

Fordel karamel-cremen på kiksebunden.
Fordel vanilje-cremen på karamellen.

Stil på køl, så den sætter sig – det tager et par timer (eller lad den stå til næste dag.)


TIP: Når den skal ud af formen, så varm en kniv op, ved at holde den under varmt vand et minuts tid. Så suser den lige rundt i kanten af formen uden problemer.

Nespresso dessert


I søndags dystede jeg i en dessert-konkurrence på Kokkedal Slot.

Nespresso havde inviteret, så det eneste krav var, at desserten indeholdt kaffe.

Så jeg har brugt en hel del tid på at teste, smage og drikke en fandens masse go’ kaffe på det seneste 🙂
Ikke dårlig udfordring.

Mit bidrag blev denne chokoladekage med mascarponemousse – begge dele inkl. kaffe.

Selvom der er mange dele, kan det hele laves i god tid.


Chokoladekage med kaffe-mascarponemousse og chokoladetop

Hertil saltkaramel og karamelliseret chokolade

Til 4 personer

Karamelliseret hvid chokolade:

100 g hvid chokolade
Hak chokoladen groft. Smelt chokoladen på en pande ved middel varme, mens du rører.
Det begynder at klumpe. Tag af varmen efter ca. 5 minutter og fordel på bagepapir. Køl af og hak i små stykker.

Brownie:

150 g smør
100 g mørk chokolade
40 ml kaffe
Smelt smør og chokolade i en skål. Tilsæt kaffe.

175 g sukker
2 æg
120 g mel
Rør sukker og æg i chokoladen.
Vend melet i og hæld dejen i en 24×24 cm form.
Bages ved 175 grader varmluft i 35 minutter.


Kaffe-mascarponemousse:

250 g mascarpone
50 g flormelis
1 vaniljes
tang
Bland mascarpone, flormelis og kornene fra vaniljestangen sammen.

2,5 dl fløde
20 ml kaffe
Pisk fløden til flødeskum.
Vend kold kaffe og flødeskum i mascarponen.

Chokoladetop:

30 g mørk chokolade
Smelt chokoladen. Pensl eller brug en kniv til at lave mønster på et stykke plastik. Stil på køl til det er stivnet.

150 g hvid chokolade
Temperer chokoladen.
Fordel over den mørke chokolade. Stil på køl.

Saltkaramel:

80 g sukker
30 g smør
Smelt sukker i en gryde. Tag af varmen og rør smør i.

1,5 dl fløde
1/4 tsk salt
Varm samtidig fløden op til kogepunktet i en gryde.
Rør fløden i sukkeret – lidt af gangen.
Tilsæt salt. Stil på køl.

Sukker-splash:

Isomalt
Smelt sukkeret i en gryde og hæld over en metalske, så det stivner.

Anretning:

12 stk. Ananas kirsebær
Frysetørret hindbær
Spiseligt guldstøv

Læg en klat saltkaramel på tallerkenen og spred den med en ske.
Skær 3×8 cm stykker af chokoladekagen.
Brug en sprøjtepose til at sætte mascarpone-klatter på kagen.
Skær 3×8 cm stykker af chokoladetoppen og læg den øverst.
Stil kagen på saltkaramellen.

Drys med karamelliseret hvid chokolade, frysetørret hindbær og guldstøv på karamellen.

Placér 3 ‘sukker-splash’ rundt om og kom et ananas kirsebær i.


Øj – et pænt slot.  Mere idyllisk sted finder man næppe.


Folk havde virkelig gjort noget ud af det.
Der blev lavet sådan nogle fine desserter.


Bloggere in action:


Nytårsdessert: Marengs-chokoladekage og champagnesorbet


Jeg har lavet mit bud på en 3-retters nytårsmenu.

Jeg starter bagvendt, så du får desserten først:
Marengs-chokoladekage med champagnesorbet

Kagen kan sagtens laves dagen før og sorbet skal minimum laves dagens før.
Så undgår du nemlig at stå i køkkenet, mens gæsterne tømmer vinflaskerne uden dig.

Fyr op for stjernekastere og lav desserten til en fest 🙂


Til 6 personer.
Chokoladekage:

85 g mørk chokolade
Smeltes over vandbad

85 g usaltet smør
225 g sukker
1 tsk vaniljeessens
Pisk smør, sukker og vanilje sammen til en lys smuldret dej.

2 æg
Pisk æggene i et af gangen.

1,5 dl mælk
Den smeltede chokolade og mælken røres i dejen.

175 g mel
1 tsk natron
Rør mel og natron i dejen.
Beklæd en form (ca. 20×20 cm) med bagepapir og hæld dejen i.
Bages ved 160 grader alm. ovn i 50 minutter.


Marengs:

4 æggehvider
250 g sukker
Pisk æggehviderne stive og fortsæt med at piske, mens du tilsætter sukkeret lidt af gangen.

Stik kagen ud med runde udstikkere.
(Du kan også bruge et glas eller bare skære firkanter ud.)

Flæk de runde kager på midten, fyld 1 stor spiseske marengs i midten og sæt toppen på.
Smør marengs udenpå kagen.
Det må gerne være lidt tilfældigt, efter min mening.

Brug en brænder til at gøre marengsen brun.
(Hvis ikke du har en brænder, kan du indstille din ovn til grill og give kagerne få minutter i ovnen – hold godt øje undervejs.)


Champagnesorbet (ca. 1,5 liter):

5 dl vand
400 g sukker
Kom vand og sukker i en gryde og kog op. Lad sukkeret koge 2-3 minutter og tag af varmen.

1 flaske champagne (eller Asti, hvis du bedre kan li’ det)
Bland champagnen med sukkervandet og kom i 2 beholdere.
Sæt dem på frys, men rør rundt et par gange i løbet af de første timer.

Isen tager 24 timer om at fryse og begynder at smelte, med det samme du tager den op, så server den gerne i små skåle.

Dessertanretning på 5 minutter

 photo DESSERT-1_zps0048b643.jpg

Jeg har lavet en hel simpel dessert.
Du skal kun lave en lille hvid chokolademousse – resten købes færdigt.

Og du kan anrette den på 5 minutter.

 photo DESSERT-2_zps625ba5f7.jpg

Hvid chokolademousse

150 g hvid chokolade
Hak chokoladen i grove stykker

2,5 dl piskefløde
Varm fløden op i en gryde. Den skal ikke koge.
Når den begynder at dampe er den varm nok.
Skru ned for varmen og kom chokoladen i.
Rør rundt til det er smeltet.
Stil på køl.

Når chokoladeganachen er kølet helt af, piskes den til en tyk creme.
Stop når cremen er tyk.

Du kan sagtens lave den dagen før. Hvis den er blevet lidt tynd af at stå, pisker du den bare igen.

 photo ANRETNING_zpsea211a37.gif

Makroner
Knus makronerne og lig dem på en stribe
Hvid chokolademousse
Brug en sprøjtepose til at lave små klatter hvid chokolademousse
Brombær
Fordel bærrene
2 slags is
Lav 2 iskugler og lig på
Frysetørret hindbær
Drys hindbærrene over isen
Blomsterblade
Brug fuchsia, stedmoderblomst, roser eller andre spiselige blomster.

Pynt evt. med en sukkerspiral. Se guide her

Den nemmeste Cheesecake

 photo CHEESECAKE-3_zps93ecb0e1.jpg

Godaften.

Der er KÆMPE forskel på cheesecake, hvis du spørger mig.
Ih hvor kan man blive skuffet, når man bestiller cheesecake.
Den kan være grynet, kedelig, tør, snasket eller bare til grin.

Måske skyldes min kritiske smag, at jeg er vokset op med denne her cheesecake.
Det er nemlig verdens bedste opskrift.

Den perfekte smag. Den perfekte konsistens.
Og så er den bare super nem at lave.

Jeg har fået lagt en del kage på bloggen, på det sidste.
Tror du egentligt, at jeg spiser kage flere gange om ugen?
Sikkert!

Det kan jeg nu godt forstå, men jeg vil gerne lige slå fast, at det gør jeg altså ikke.
Jeg bager aldrig en kage til os selv – bare sådan.
De kommer med på jobbet. Til fødselsdag. Til gæster. Og sådan rundt omkring.

Jeg har nogle aftensmads-opskrifter planlagt. De kommer snart 🙂

 photo CHEESECAKE-2_zpsfd50c054.jpg

Verdens bedste cheesecake

125 g blødt smør
200 g Digestive (ikke light)
Kom kiksene i en pose og knus med en kagerulle.
Bland godt sammen med den bløde smør. Brug klør fem.
Kom i bunden af en springform og brug en spartel til at presse overfladen med.

200 g Philadelphia (ikke light)
40 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
Røres godt sammen

2,5 dl piskefløde
Pisk fløden til flødeskum og vend sammen med ostecremen.
Fordel på kiksebunden.

Stil på køl

 photo CHEESECAKE-4_zps9e607067.jpg

Topping:

2 blad husblas
Lægges i koldt vand

1,5 dl solbærsaft
Kom i en gryde og varm op. Det skal ikke koge.
Når det begynder at dampe, presser du vandet fra husblassen og kommer op i gryden.
Rør rundt og tag gryden af varmen.
Stil på køl til det tykner.
Dryp saften i en spiral på overfladen af kagen. Træk en træpind igennem for at lave hjerte-effekten.

TIP: Du kan også bare ligge et lag solbærmarmelade over kagen. Det er lidt nemmere. Og det gør jeg normalt.