Mangosalat

 photo MANGOSALAT-1_zpsqraaj0c9.jpg

Jeg forsøger at sprede lidt solskin og velvære med denne mangosalat.

Brug den som tilbehør til grillmaden eller som en sund aftensmad.

 photo MANGOSALAT-2_zpsbnhxusqg.jpg

1 dl bulgur
2 dl vand
Kog bulgur og vand i en gryde i 12 minutter.

3 store asparges
Knæk den nederste del af og skær dem i skiver på skrå.
Kom aspargesene i bulguren de sidste 5 minutter af kogetiden.

1 spsk olivenolie
Salt
Rør olie og salt i bulguren og lad køle af.

100 g Spinat
1 mango
200 g mozzarella
Skyl spinaten.
Skær mangoen ud – så godt som du nu kan.
Pluk mozzarella’en i stykker.

 photo MANGOSALAT-3_zps3xfiftr1.jpg

Anretning:
1 : Spinat i bunden
2 : Bulgur og asparges
3 : Mangostykker
4 : Mozzarella
5 : Kom lidt dressing over
6: Pynt med græskarkerner og evt. en smule tørret timian og frisk kørvel

 photo MANGOSALAT-5_zps3reswaei.jpg

Cremet ærtesuppe

 photo CREMETAEligRTESUPPE_zps8c56d240.jpg

Lige for tiden bliver der kun lavet aftensmad herhjemme, hvis det kan klares på under 30 minutter.

Der er simpelthen hverken mere tid eller overskud. Så vil jeg faktisk hellere undvære aftensmad.

Denne her suppe hører heldigvis under kategorien “Sund, nemt og hurtig”.
Og lidt pæn.

 photo CREMETAEligRTESUPPE-2_zps53aa7d9d.jpg

1 spsk olie

2 fed hvidløg
1/2 chili
Pres hvidløget, hak chilien fint og kom det i en gryde sammen med lidt olie.
Svits hvidløget og chilien.

450 g frosne ærter
Kom ærterne i olien.

 photo CREMETAEligRTESUPPE-3_zps874370ba.jpg

5 dl vand
2 boullionterninger
Kom vand og boullionterninger i gryden.
Kog op og lad det simre i ca. 15 minutter.

Suppen tages af og blendes godt med en stavblender.

TIP: Læg et viskestykke over gryden, mens du blender, så din hvide skjorte ikke pludselig har grønne pletter.

400 ml kokosmælk
Stil suppen tilbage på kogepladen og tilsæt kokosmælken og lad simre 10 minutter.
Hvis du synes, suppen er for tyk, så tilsæt mere vand.

 photo CREMETAEligRTESUPPE-4_zps6bc32e05.jpg

Server med en klat cremefraiche.

Chorizoburger

 photo CHORIZOBURGER-1_zps4fd5c33e.jpg
Julen er for længst slut.
Og det har været ét stort ædegilde.
Men godt.

Nu skal jeg squ på kur.
Måske ikke kur, men mere en livsstilsændring.

Nej, heller ikke. For jeg skal faktisk ikke ændre så meget.

Kuren kalder jeg HCHF (high carb high fat)
Altså meget i stil med LCHF.
Men alligevel med en væsentlig forskel.
Vi kunne også bare kalde den spis-hvad-du-vil-kuren.
(Ordet kur er vist en smule misvisende)

Jeg tror, det bliver godt.
Jeg tror også, jeg kan holde den 😉

Og lad os starte ud med en burger.
Af den spicy slags. Med chips. Specielt god til tømmermænd og travle dage.

 photo CHORIZOBURGER-2_zpsf5d07f4c.jpg

Til 2 personer

100 g chorizo pølser
Skær chorizoen i skiver
Varm en pande op og steg dem på en tør pande i ca. 30 sekunder på hver side – bare til de får en smule farve.

2 burgerboller
Skær bollerne over og varm i ovn i ca. 5 minutter

 photo CHORIZOBURGER-4_zps51869835.jpg

4 spsk aioli
2 blade salat
2 skiver ost
1 mellem tomat skåret i skiver
1 lille avocado
2 håndfulde tortillachips
Saml burgerne (halvdelen i hver burger)

 photo CHORIZOBURGER-3_zpscecd332a.jpg

Risengrød på 3 måder

 photo RISENGROslashD-1_zps4aef8406.jpg
Jeg eeeelsker risengrød.
Og selvom det til tider opfattes en smule barnligt, så er det én af mine livretter.

Herhjemme er det slet ikke en juleret. Jeg spiser risengrød hele efteråret og vinteren – helst ugentligt.
Om sommeren nedtrapper jeg en hel del, men jeg får det stadig 🙂

Jeg laver det på 3 forskellige måder, alt efter tid og temperament.

 photo RISENGROslashD-2_zpsbbe0fd09.jpg

 photo RISENGROslashD-3_zpsb78edb4b.jpg

Den klassiske
Grøden bliver altid god på denne måde, da det er nemt at tjekke konsistensen løbende – men grøden kræver meget opmærksomhed i starten, hvis ikke den skal brænde på.

1 dl vand
160 g grødris
Kom vand og grødris i en gryde og kog op.

1 liter sødmælk
Tilsæt mælken og kog op under omrøring.
Skru ned for varmen og når grøden simrer stille og roligt sættes låget på og grøden koger videre i 35 minutter. Rør rundt et par gange undervejs.

 photo RISENGROslashD-4_zpsba9fec30.jpg

Risengrøden som ikke kan brænde på
Denne metode er virkelig nem og det kan simpelthen ikke lade sig gøre, at brænde den på. Det tager dog en eftermiddag at lave den, men den passer sig selv.

160 g grødris
1 liter sødmælk
Hæld ris og mælk i en gryde. Sæt låg på og i ovnen ved 120 grader varmluft.
Bag i 2,5 timer og rør rundt hver halve time.

 photo RISENGROslashD-5_zps9f4d381e.jpg

Den hurtige
Jeg tyr til denne metode, når jeg er alene hjemme og egentlig ikke gider at lave mad. Resultatet bliver knapt så godt som de andre to, men stadig ganske fin.

80 g grødris
5 dl sødmælk
Kom mælk og ris i en glasskål.
Dæk skålen med film, men med hul i siden.
Stil skålen i mikroovnen:

800 watt i 5 minutter.
Rør rundt og stil ind igen.

400 watt i 15 minutter
Rør rund og giv den lidt mere.

400 watt i 10 minutter.
Rør rundt og lad trække et par minutter.

Chili Con Carne

//

 photo CHILICONCARNE-1_zpsf556d4f7.jpg
Nætterne har været lange i denne weekend.
Fredag og lørdag skyldes drinks og gode venner.

Men den nat som blev længst, viste sig at blive søndag.

Vi høstede de sidste chili’er fra drivhuset (lyder man gammel, når man har et drivhus?) Anyway, de skulle bare halveres og i fryseren. Ingen problemer der.

20 minutter senere begynder mine hænder at brænde.
Sådan rigtig brænde.
Og det bliver værre og værre som tiden går.

Jeg prøver alt. Har hænderne i mælk. I fløde. I olie. Salve på. Panodiler.
Der er bare INTET som hjælper.
Jeg kunne kun dulme smerten en smule ved at holde dem under kold løbende vand.

Vi prøver at gå i seng. Mig med hænderne direkte på en ispose.
De er iskolde, men det føles som om, de ligger på en kogeplade.

Og jeg kan selvfølgelig ikke sove. Efter 1,5 times forsøg giver jeg op og ser Netflix et par timer. Mens jeg har hænderne konstant i koldt vand.

Det blev kun endnu værre og det gjorde S-I-N-D-S-S-Y-G-T ondt.
Jeg er sikker på, det var værre end at føde, få lavet tatovering eller brække et ben.
Helt sikker.

Det lykkedes mig at falde i søvn omkring halv 4 i nat – altså godt 9 timer efter jeg skar chili’erne. Og 9 timer med hænderne i vand.

Det tog et døgn, inden det var helt væk.

Phew – jeg gør det aldrig igen!

Vil du høre det værste?
Det er faktisk 2. gang det sker. Sidste gang gjorde det slet ikke lige så ondt, men alligevel en del. Det var også kun 1 chili. Den her gang var det 40 styk.

Men jeg gad ikke lige at tage handsker på.
Man er vel blondine-dum af og til…

 photo CHILICONCARNE-2_zpsa253ccf0.jpg

Til 4 personer

2 spsk olie
1 chili
2 fed hvidløg
Kom olie i en gryde. Hak chili’en og pres hvidløget og svits i olien.

500 g hakket oksekød
Svits kødet

1 stor dåse tomatpuré
1 dåse hakkede tomater
2 boullionterninger
Kom tomatpure, tomater og bouillionterningerne i gryden og lad simre i ca. 10 minutter.

1 dåse røde kidneybønner
Skyl bønnerne og lad dem dryppe en smule af.
Kom dem i gryden og lad simre 10 minutter mere.

30 g mørk chokolade (vigtig ingrediens)
Hak chokoladen og rør i gryden.
Smag til med salt og peber og evt. mere chili.

 photo CHILICONCARNE-3_zpsb9139a0b.jpg

Server med cremefraiche, ris og brød.

 photo CHILICONCARNE-4_zpse29fa86b.jpg


byGuldahli
Google+