Kærnemælkshorn

 photo KAEligRNEMAEligLKSHORN-1_zpstkkmto6y.jpg

Kære søde læser

Jeg mangler et godt tip.
Til hvor vi skal holde sommerferie i år.

Jeg vil så gerne ud at opleve verdenen, men sommerferien er bare altid så svær, synes jeg.

Der er jo lidt betingelser
· Det må kun være en uge og derfor gider vi ikke flyve mere end 7 timer
· Det skal være varmt, men dog ikke 50 grader
· Det må meget gerne være eksotisk, med både by og strand
· Charterrejse er no-go

Jeg har en drøm om at besøge Island, men det virker underligt at tage et koldt sted hen i sommerferien. Jordan er også et emne, men er det mon sådan et farligt sted?

Vi har allerede været i Berlin, London, Dubai, Egypten, flere græske øer, Bulgarien, de canariske øer mv.

Lige nu heller vi mest til Barcelona eller Istanbul – men det måtte gerne være mere eksotisk.

Anyway.
Hvad er dit favorit rejsested inden for 7 timers flyvning?

 photo KAEligRNEMAEligLKSHORN-2_zpsntboilx1.jpg

Jeg har lavet lækre kærnemælkshorn. Prøv dem.

16 stk.

Dej:

25 g gær
2 dl kærnemælk
Lun mælken og rør gæren ud i mælken.

2 æg
1 tsk vaniljesukker
1 knsp salt
150 g smeltet smør
Rør det hele i kærnemælken

400 g hvedemel
Ælt melet i dejen lidt af gangen.
Den skal være blød og smidig.

Stil til hævning i 1 time.

 photo KAEligRNEMAEligLKSHORN-3_zpstcucapeq.jpg

Remonce:
100 g marcipan
100 g sukker
100 g blødt smør
Ælt det hele sammen med hænderne.

TIP: Hvis smørret er for hårdt, så kom ingredienserne i en skål og lad den stå på køkkenbordet, mens dejen hæver. Så burde det være lige til at ælte.

 photo KAEligRNEMAEligLKSHORN-4_zps9xeuy9hk.jpg

Drys lidt mel på bordet og rul dejen ud.
Den skal være godt 1 meter lang og 15-20 cm bred.
Skær trekanter langs dejen.
Fordel remoncen på trekanter – læg en klat i en bredeste ende.

Hindbærmarmelade
Kom 1/2 tsk hindbærmarmelade på toppen af remoncen.
Rul trekanterne sammen og læg dem på en bageplade med samlingen nedad.

Lad hæve 15 minutter.
Bages ved 180 grader alm. ovn i ca. 15 minutter

Blåbærmuffins med crumble topping

 photo BLABAEligRMUFFINS-1_zpsctjislko.jpg

Duft lige engang…
Kan du lugte det? Duften af saftige, lune muffins.

Nå ikke. Så lykkedes det mig altså ikke at implementere duften i billederne.

Der er ikke andet at gøre.
Du må selv igang med at lave dem.

Men det tager nu heller ikke så lang tid, så dufter hele huset og folk smiler.

 photo BLABAEligRMUFFINS-2_zpsmon5asev.jpg

Til 12 stk.

Crumble topping:
25 g koldt smør
25 g hvedemel
40 g sukker
Skær smørret i mindre stykker og pisk sammen med mel og sukker.
Det skal blive til en smuldret masse.
Stil på køl, mens du laver dejen til muffins’ene.

 photo BLABAEligRMUFFINS-4_zpsdft290ni.jpg

Muffins:

2 æg
140 g sukker
Pisk æg og sukker til en luftig creme

100 g smeltet smør
1 dl skyr eller yoghurt
Rør smør og skyr i æggene.

1 tsk bagepulver
175 g hvedemel
Rør bagepulver og mel i dejen.

150 g hvid chokolade
150 g frosne blåbær
Hak chokoladen i grove stykker.
Vend chokolade og blåbær i dejen og fordel i 12 store muffinsforme.

 photo BLABAEligRMUFFINS-3_zpsvfh5tknx.jpg

Fordel crumble-blandingen på toppen.

Bag ved 180 grader alm. ovn i 25 min

Nytårsdessert: Marengs-chokoladekage og champagnesorbet

 photo NYTA30A0RSDESSERT-1_zps5d89e45a.jpg

Jeg har lavet mit bud på en 3-retters nytårsmenu.

Jeg starter bagvendt, så du får desserten først:
Marengs-chokoladekage med champagnesorbet

Kagen kan sagtens laves dagen før og sorbet skal minimum laves dagens før.
Så undgår du nemlig at stå i køkkenet, mens gæsterne tømmer vinflaskerne uden dig.

Fyr op for stjernekastere og lav desserten til en fest 🙂

 photo NYTA30A0RSDESSERT-2_zps73ac6ed9.jpg

Til 6 personer.
Chokoladekage:

85 g mørk chokolade
Smeltes over vandbad

85 g usaltet smør
225 g sukker
1 tsk vaniljeessens
Pisk smør, sukker og vanilje sammen til en lys smuldret dej.

2 æg
Pisk æggene i et af gangen.

1,5 dl mælk
Den smeltede chokolade og mælken røres i dejen.

175 g mel
1 tsk natron
Rør mel og natron i dejen.
Beklæd en form (ca. 20×20 cm) med bagepapir og hæld dejen i.
Bages ved 160 grader alm. ovn i 50 minutter.

 photo NYTA30A0RSDESSERT-3_zps24f47f91.jpg

Marengs:

4 æggehvider
250 g sukker
Pisk æggehviderne stive og fortsæt med at piske, mens du tilsætter sukkeret lidt af gangen.

Stik kagen ud med runde udstikkere.
(Du kan også bruge et glas eller bare skære firkanter ud.)

Flæk de runde kager på midten, fyld 1 stor spiseske marengs i midten og sæt toppen på.
Smør marengs udenpå kagen.
Det må gerne være lidt tilfældigt, efter min mening.

Brug en brænder til at gøre marengsen brun.
(Hvis ikke du har en brænder, kan du indstille din ovn til grill og give kagerne få minutter i ovnen – hold godt øje undervejs.)

 photo NYTA30A0RSDESSERT-4_zps6fd5ec85.jpg

Champagnesorbet (ca. 1,5 liter):

5 dl vand
400 g sukker
Kom vand og sukker i en gryde og kog op. Lad sukkeret koge 2-3 minutter og tag af varmen.

1 flaske champagne (eller Asti, hvis du bedre kan li’ det)
Bland champagnen med sukkervandet og kom i 2 beholdere.
Sæt dem på frys, men rør rundt et par gange i løbet af de første timer.

Isen tager 24 timer om at fryse og begynder at smelte, med det samme du tager den op, så server den gerne i små skåle.

Pæretærte

 photo PAEligRETAEligRTE-1_zpsdf494165.jpg

Weekenden er sust forbi og er blevet brugt på at have gæster, tur i Djurs Sommerland, shopping, havearbejde og alt derimellem.
Væk var den i hvert fald.

Jeg fik også lavet en pæretærte – af den nemme slags.
Perfekt for tiden, hvor pærerne er sprøde og friske.

Server den med is eller cremefraiche.

 photo PAEligRETAEligRTE-2_zps505f436f.jpg

200 g smør
200 g sukker
Smelt smørret og rør sammen med sukkeret

4 æg
Rør æggene i smørret

80 g mandler
Blend mandlerne fint og kom i dejen.

1 tsk bagepulver
250 g hvedemel
Rør bagepulver og hvedemel godt i dejen.
Smør en tærteform og fordel dejen med en ske.

 photo PAEligRETAEligRTE-3_zpsee46bd9b.jpg

1 stor pære
Vask pæren og flæk på langs.
Skær kernerne i midten ud og smid væk.
Skær pæren i semi-tynde skiver og fordel skiverne på dejen.
Jeg lagde dem i et “stjernemønster” – fra midten og 5 arme ud.
Pres dem en smule ned i dejen.

1 håndfuld hasselnødder
Hak hasselnødderne groft og fordel på dejen.

Bag tærten ved 175 grader i 30-35 minutter

 photo PAEligRETAEligRTE-4_zpsd9da08d6.jpg

Den nemmeste Cheesecake

 photo CHEESECAKE-3_zps93ecb0e1.jpg

Godaften.

Der er KÆMPE forskel på cheesecake, hvis du spørger mig.
Ih hvor kan man blive skuffet, når man bestiller cheesecake.
Den kan være grynet, kedelig, tør, snasket eller bare til grin.

Måske skyldes min kritiske smag, at jeg er vokset op med denne her cheesecake.
Det er nemlig verdens bedste opskrift.

Den perfekte smag. Den perfekte konsistens.
Og så er den bare super nem at lave.

Jeg har fået lagt en del kage på bloggen, på det sidste.
Tror du egentligt, at jeg spiser kage flere gange om ugen?
Sikkert!

Det kan jeg nu godt forstå, men jeg vil gerne lige slå fast, at det gør jeg altså ikke.
Jeg bager aldrig en kage til os selv – bare sådan.
De kommer med på jobbet. Til fødselsdag. Til gæster. Og sådan rundt omkring.

Jeg har nogle aftensmads-opskrifter planlagt. De kommer snart 🙂

 photo CHEESECAKE-2_zpsfd50c054.jpg

Verdens bedste cheesecake

125 g blødt smør
200 g Digestive (ikke light)
Kom kiksene i en pose og knus med en kagerulle.
Bland godt sammen med den bløde smør. Brug klør fem.
Kom i bunden af en springform og brug en spartel til at presse overfladen med.

200 g Philadelphia (ikke light)
40 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
Røres godt sammen

2,5 dl piskefløde
Pisk fløden til flødeskum og vend sammen med ostecremen.
Fordel på kiksebunden.

Stil på køl

 photo CHEESECAKE-4_zps9e607067.jpg

Topping:

2 blad husblas
Lægges i koldt vand

1,5 dl solbærsaft
Kom i en gryde og varm op. Det skal ikke koge.
Når det begynder at dampe, presser du vandet fra husblassen og kommer op i gryden.
Rør rundt og tag gryden af varmen.
Stil på køl til det tykner.
Dryp saften i en spiral på overfladen af kagen. Træk en træpind igennem for at lave hjerte-effekten.

TIP: Du kan også bare ligge et lag solbærmarmelade over kagen. Det er lidt nemmere. Og det gør jeg normalt.