Pandekager

Verdens bedste vaniljekranse – og de 3 hemmeligheder bag

Altså nu ved jeg jo rent faktisk ikke, om det er verdens bedste, men jeg har endnu ikke smagt nogen bedre. Det er min mors opskrift og det er ikke jul uden min mors vaniljekranse.
 photo VANILJEKRANSE-1_zps1e06ebcd.jpg

Der er 3 grunde til, at de bliver så gode, og nu røber jeg hemmelighederne.

1. Masser af vanilje. Altså rigeligt med små sorte prikker.

2. Mandlerne ristes i ovn. Det giver en super fin nøddesmag i forhold til de traditionelle opskrifter, hvor de bare smuttes.

3. De er STORE. Altså seriøst store. Jeg ved ikke, hvorfor det giver den store smagsforskel, men det gør det altså. Og så er der noget virkeligt hyggeligt over at dele en vaniljekrans. For hvis man spiser en hel selv, så fråser man lidt (men det er nu ingen problem alligevel) 🙂
 photo VANILJEKRANSE-2_zpsdbd0e6a4.jpg

Ca. 12 stk

75 g mandler
Rist mandlerne 10 minutter i ovnen ved 200 grader varmluft.
Køl dem lidt af og blend dem helt fint.

1 vaniljestang
180 g sukker
250 g hvedemel
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med sukker, hvedemel og mandlerne.

200 g usaltet smør
1 æg
Smelt smørret en smule i mikroovnene – ikke så det er helt smeltet, men godt blødt.
Rør det i melet sammen med 1 æg til det bliver en samlet dej.

 photo VANILJEKRANSE-4_zpscf9af9be.jpg

Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt vaniljekransene ud.
Husk nu at lave dem stooore. De flyder lidt ud, så sørg for at have et stort hul i midten.
Jeg bruger en tyl a la denne og jeg har kun 6 stk. pr. bageplade.

 photo VANILJEKRANSE-6_zpsed88cbda.jpg

Bag vaniljekransene ved 200 grader varmluft i 14-16 mm og køl af på en rist.

 photo VANILJEKRANSE-5_zps8b193e62.jpg

Nu vil jeg gå igang med at pynte juletræ. Det er eeeeendelig kommet indenfor. Det var squ da også på tide!

 photo VANILJEKRANSE-3_zps5636e646.jpg

Vinderen af min konkurrence blev iøvrigt Line Andersen, og der er en pakke på vej til hende. Tak fordi I deltog 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pandekager