Chokolademousse med kun 2 ingredienser

Tomatsuppe + konkurrence

 photo TOMATSUPPE-1_zps2eeeb653.jpg

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil teste en slankebog.
Ved ikke helt, om jeg skal tage det som en hentydning 🙂

Men når det nu skal være, så pyt da – jeg har vist egentlig lidt på sidebenene i overskud.

Jeg har testet bogen “Stop yoyo vægten”.
Og jeg er faktisk glad for den.
Den er skrevet af den kloge dame Charlotte Hartvig. Hun står også bag bogen “Spis maven flad”. Den brugte jeg meget engang og tabte faktisk 8 kg.

Uden at sulte. Uden at mangle noget. Og uden at anstrenge mig specielt meget.
Så derfor ville jeg da gerne give hendes nye bog en chance.

Har du tænkt på, at der er faktisk ingen, som er på kur mere?
Altså bare på kur.

Det gælder åbenbart ikke, med mindre man kalder kuren noget.
Stenalderkur, LCHF kur, Nupo kur etc.
Ligesom det heller ikke gælder, hvis man har løbet en tur UDEN at dokumentere det på Facebook. Nixen biksen – så tæller det ikke i regnskabet.

Måske er det bare lidt nemmere, hvis vi giver kuren et navn og har klare rammer.

Stop yoyo vægten læner sig lidt op af LCHF kuren. Altså den hvor man skal voldæde bacon og fløde.
Men i denne kur er fløde og bacon ganske vist tilladt, men dog begrænset. Du behøver ikke at få det hver dag til morgenmad. Ellers tak!

 photo KONKURRENCE-2_zps7c059e28.jpg

Det går mest ud på, at man dropper kulhydrater og sukker. Ret fornuftigt. Og det virker jo.

Jeg har testet en tomatsuppe fra bogen. Og jeg kan klart anbefale den.

 photo TOMATSUPPE-2_zpsc5e89454.jpg

Til 1 person

1 spsk olivenolie

2 fed hvidløg
Pres hvidløget og svits det i en gryde med olie

1 dåse flåede tomater
1 boullionterning
1 dl piskefløde
Basilikum
Tilsæt dåsen, boullion og piskefløde.
Snit lidt basilikum (eller brug tørret basilikum) og tilsæt.
Lad suppen koge i ca. 10 minutter.

Servér. Kan det blive nemmere?

Her gælder det så om, at lade være med at falde i fælden; “Vi skal da have et stykke brød til”. Nej! Så virker det ligesom ikke.

 photo KONKURRENCE-1_zps82eb8ea4.jpg

Du skal da også prøve bogen.

Eller bogen med 5:2 kuren. Den skulle også virke ret godt.
Jeg udlodder et eksemplar af hver fra Politikens forlag.

Skriv i kommentarfeltet, hvilken bog du helst vil vinde.
Jeg trækker en vinder fredag den 7. februar.

Indlægget er sponsoreret af Politikens forlag.

69 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokolademousse med kun 2 ingredienser