4-lags kage

 photo 4LAGSKAGE-1_zps118adc84.jpg

Hey, du må ikke lade dig skræmme af, at kagen har hele 4 lag.

Den er faktisk ret hurtig at lave – og helt vildt nem.

Tror måske dette er min nye ynglingskage.
Altså bortset fra denne, men den tager til gengæld lang tid at lave.

 photo 4LAGSKAGE-2_zps3e1a9c0c.jpg

24 stykker a 5×5 cm

Chokoladekage:

4 æg
350 g sukker
Pisk æg og sukker luftigt

200 g smør
3 spsk kakao
Smelt smørret og rør smør og kakao i æggemassen

1 tsk vaniljesukker
200 g hvedemel
1 tsk bagepulver
Rør de tørre ingredienser sammen og vend dem i dejen.

Beklæd en form med bagepapir og hæld dejen op.
Min form er 35×25 cm

Bag kagen ved 175 grader i 30 minutter

 photo 4LAGSKAGE-3_zpsd5be79a2.jpg

Saltkaramel:

3 spsk karamel
ca. 1 tsk salt
Man kan jo selv lave karamel ved at koge en dåse kondenseret mælk i 4 timer.
Det gider jeg ikke. Urtekram laver en færdig karamel, som jeg bruger. Bilka har den bl.a. Urtekrams karamel er udgået. Konnerup laver én, men jeg ved ikke, hvor den kan købes.
Jeg tror faktisk godt, man bare kan bruge tube-karamellen, den som er beregnet til is.

Rør karamellen sammen med lidt salt. Kom salten i lidt af gangen og smag løbende, til du finder den mængde, du kan lide.
Smør karamellen i et tyndt lag på den afkølede chokoladekage.

Mascarponefrosting:

750 g mascarpone (3 bøtter)
3 tsk vaniljesukker
150 g flormelis
Rør det hele sammen.
Fordel på saltkaramellen.
Jeg brugte en sprøjtepose med stjernetyl, fordi jeg syntes det gav en fin struktur, men du kan altså også sagtens smøre den på i et jævnt lag.

 photo 4LAGSKAGE-5_zpsc34eb150.jpg

Topping:

30 g hasselnødder
25 g kokos
Hak hasselnødderne og bland dem med kokos.
Rist på en tør pande – bare sådan at de lige får lidt farve.
Drys på mascarponefrostingen.

Opbevar kagen på køl og tag den ud 20 minutter før servering.

Masterchef hovedret

Fyldt svinemørbrad med selleripuré og svampesauce

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-1_zpsa45f2624.jpg

Jeg har genskabt hovedretten fra Masterchef.
Det her er måske min nye ynglings-sauce.
Og man kan jo lave både denne og Masterchef-desserten på kun 1 time.

Jeg vil dog ikke råde dig til at prøve. Man får en livsfarlig høj puls.

I aften har jeg bedt kæresten om at stå for middagen.
Fordi det altid er mig, så i dag fik han tjansen.

Gæt hvad vi skal have… Hotdog.
Og gæt hvordan jeg så ud i hovedet, da han sagde det.

Jeg tror, det er et meget snedigt trick.
Så ved han, at der går laaaang tid, inden jeg beder ham om at stå for aftensmaden igen.

Ih altså!

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-2_zps34d72a2b.jpg

Selleripuré, 4 pers:

1/2 selleri
2 dl piskefløde
Skær skrællen af sellerien og skær den i små tern – ca. 1×1 cm
Kog selleriternene i en gryde med 2 dl fløde i 30 minutter, til de er godt møre.

Hæld fløden fra sellerien, men hæld den ikke ud.
Blend sellerien med en stavblender.

1 fed hvidløg
Pres hvidløget og rør i sellerien. Smag til med salt og peber.
Hvis du synes, puréen er blevet for tyk, kan du tilsætte noget af den fløde, du hældte fra.

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-4_zps42a1d710.jpg

Fyldt svinemørbrad:
Opskriften er til 1 svinemørbrad, men beregn 175-200 g pr. person

1 svinemørbrad
Skær sener af.
Lav et snit hele vejen ned og lidt i siderne, så du kan åbne den godt.

65 g mozarella (1/2 kugle)
1/2 frisk rød chili
2 champignon
Skær mozarella’en i strimler og fordel i svinemørbraden.
Hak chili og champignon fint og læg dem oven på mozarella’en.
Bind sammen med en kødsnor.
Kom mørbraden i ovnen  ca. 30 minutter ved 200 grader varmluft.

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-3_zps3dddbd19.jpg

Svampesauce, 4 pers:

Olie
Ca. 6 champignon
Varm lidt olie i en gryde.
Hak champignon’erne og rist dem i olien.

1/2 dl kalvefond
4 dl piskefløde
Tilsæt kalvefond og piskefløde.
Kog op og lad simre 10 minutter.
Smag til med salt og peber.

Du skal nok lige lave noget tilbehør a la kartofler, ris eller lignende, hvis det skal mætte helt.

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-5_zpsf17396d0.jpg

Anretning:
Tag 1 spsk af selleripuréen og lav en bred stribe i midten af tallerkenen.
Skær svinemørbraden i skiver og læg 3 stykker på puréen.
Hæld lidt sauce over og pynt med grønt.

Masterchef dessert

Hvid chokoladebrownie med brombær og karamelliserede hasselnødder

 photo masterchef-dessert-1_zps659d3e70.jpg

Her er desserten som jeg lavede til Carte D’Or’s Masterchef event.
Hvor jeg jo vandt. Har I hørt det? 🙂 Ellers kan jeg godt lige nævne det een gang til.

Det gode ved den her dessert er faktisk, at den sagtens kan laves dagen før
og anrettes på nul komma fem.
Det var nu ikke lige med i overvejelserne, da jeg lavede den.

 photo masterchef-dessert-2_zps8b72b5b4.jpg

Til ca. 6 personer

Hvid chokoladebrownie

2 æg
100 g sukker
Piskes luftigt

300 g mel
2 dl mælk
Mel og mælk vendes i dejen

150 g hvid chokolade
150 g friske brombær
Hak chokoladen og vend det i dejen sammen med brombær

Kom dejen i en form (ikke for stor) og bag ved 175 grader i ca. 30 minutter.

 photo masterchef-dessert-3_zps2cee5391.jpg

Karamelliserede hasselnødder:

2 dl sukker
60 g hasselnødder
Hæld sukkeret på en pande og varm op.
Hak nødderne. Når sukkeret er smeltet vendes hasselnødderne i sukkeret.
Hæld blandingen ud på bagepapir og køl af, så det bliver helt hårdt.

Anret med et stykke brownie og din favorit Carte D’Or is.
Bræk hasselnødderne i stykker – brug evt. en kniv og drys oven på isen.

2 pizza’er

 photo KARTOFFELPIZZA-P3095722_zps69d34413.jpg

8 ting jeg har lært denne uge

1. Pizza’er bliver hurtigt kolde (= muggen og utålmodig kæreste) og jeg brugte da kun 20 minutter på at fotografere

2. Selvom man har vundet Masterchef, står folk ikke i kø med tilbud om at lave kogebøger. Ligger mails’ene mon i spam?

3. Man skal ikke altid stole på sælgeren i Matas, som påstår at en creme til KUN 600 kr. udvikler mirakler

4. Selv i en cupcake fra Agnes Cupcakes kan man finde hår

5. Man må godt være på Instagram selvom man er ældre end 14 år. Find mig derinde

6. Lad dig ikke snyde af de 29 opdateringer på Facebook, som handlede om at foråret var kommet. Det er stadig kun 2 grader om morgenen. Lad vær med at hidse dig sådan op, fordi du ser et enkelt solstrejf.

7. Jeg skal sætte mere pris på min bil. Man bliver totalt drænet af en tur med dsb til København og hjem igen. Aldrig mere tog!

8. Man skal ikke bruge tog-tiden på at shoppe på mobilen. I modlys.

Go’ weekend til dig

 photo KARTOFFELPIZZA-2_zpscf3ffc6f.jpg

Pizzadej, 2 stk

15 g gær
3 dl lunken vand
Rør gæren ud i vandet

2 tsk salt
2 spsk olivenolie
Rør salt og olie i

150 g speltmel
350 g hvedemel
Kom melet i og ælt godt.
Stil til hævning i ca. 1 time

Del herefter dejen i 2 og rul ud på et meldrysset bord

 photo KARTOFFELPIZZA-3_zps2307b5f9.jpg

Kartoffelpizza:

2 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie
Pres hvidløget, rør det i olien og pensl på pizzabunden

250 g mozarellaost (2 små poser)
Skær osten i skiver og fordel på bunden

2 mellemstore kartofler
Skræl kartoflerne og skær dem i ca. 2,5 mm tykke skiver.
Brug et mandolinjern, hvis du har et.
Fordel kartoflerne på mozarellaosten

Groft salt
Timian (frisk eller tørret)
Drys med groft salt og timian

Bag pizzaen ved 270 grader varmluft i ca. 15 minutter.
Brug en pizzasten, hvis du har én.

 photo PIZZA-P3095762_zpsa6ec84b0.jpg

Svampepizza:

2 fed hvidløg
1/2 dl olivenolie
Pres hvidløget, rør det i olien og pensl på pizzabunden

250 g mozarellaost (2 små poser)
Skær osten i skiver og fordel på bunden

150 g brune champignon
Oregano
Rens og halvér champignon’erne. Fordel dem på osten.
Drys med oregano

Bag pizzaen ved 270 grader varmluft i ca. 15 minutter.
Brug en pizzasten, hvis du har én.

Parmesanost
Salat
Brug en kartoffelskræller til at “skrælle” lidt parmesanost over pizza’en.
Skyld og pynt med salat. Jeg brugte en salat der hedder Bulls Bloods, men rucola er også fint.

 

 photo SVAMPEPIZZA-4_zps59612a2f.jpg

Jo højere varme du skruer ovnen op på, jo sprødere bliver din bund.
En pizzasten giver lidt samme effekt som en stenovn, så hvis ikke du har en, så kom afsted 🙂
De bliver forresten også gode på grillen

Jeg vandt Masterchef

For lidt tid siden fik jeg en mail fra Carte D’or.
“Vi vil gerne invitere dig til en event d. 6 marts 2014 kl. 16 hos MasterChef, hvor vi med stolthed i stemmen vil præsentere dig og 11 andre toneangivende foodies for vores vission og mission med Carte d’Or i fremtiden.”

Jeg får en del invitationer, men Masterchef  – det kan man da ikke sige nej til.

Så i torsdags tog jeg til København.

 photo mgradeweb132of415_zpsb35860c3.jpg

Folk sagde “Held og lykke”
Jeg svarede: “Tak, men jeg er jo oppe mod de helt store bloggere, så I skal ikke forvente noget. Jeg er bare glad for at være med”

 photo MASTERCHEF-1_zps27bf8ce6.jpg

Vi var 12 bloggere der dystede i hold.
Jeg var sammen med Rene, som egentlig ikke er madblogger – men til gengæld fik jeg lov at bestemme det meste 🙂

Opgaven lød på, at vi havde 1 time til at lave en salt ret.
På bordet stod en Mystery box med kammuslinger, torsk, svinemørbrad og grøntsager.
Derudover havde vi adgang til en masse andre råvarer.

Vi gik i gang med det samme, men inden man fik set sig om, var der gået et kvarter.

 photo MASTERCHEF-2_zps0d577d77.jpg

Jeg er altså ikke sur, selvom det ser sådan ud.
Bare virkelig virkelig koncentreret.
Det der ur går jo s-i-n-d-s-y-g-t hurtigt.

Da vi var halvvejs, får vi af vide, at vi lige skal lave en dessert oveni.
Shiiit man!

 photo MASTERCHEF-8_zps42da1e9f.jpg

Det er virkeligt svært, når man er så tidspresset, skal tage hurtige beslutninger og ingen opskrifter har.

1 time uden google – det er lang tid.
Man bruger udelukkende sin mavefornemmelse.

 photo MASTERCHEF-5_zps4aedd02a.jpg

Jeg løber rundt og har en puls på 1180 de sidste 20 minutter.
Kender du det, at når man ser det på tv og de begynder at tælle ned, så tænker man: jaja, I overdriver – de var ikke så langt bagud.
Det er man faktisk.
Da dommeren begyndte at tælle ned fra 10 stod jeg med en tom tallerken.
Så panikker man!
Men vi nåede i mål.

 photo MASTERCHEF-3_zps04bef228.jpg

Altså jeg ville egentlig ikke have vist jer det her billede – jeg ser jo virkelig dum ud. Men det viser altså meget godt panikken. Dommeren siger sandsynligvis 3 – 2 – 1 i dette billede, så jeg når lige akkurat at få desserten op på bordet 🙂

 photo MASTERCHEF-4_zpsa1cd572b.jpg

Herefter var der bedømmelse.

Og Jacob Mielcke (den ene af de skaldede dommere) kigger på én med et blik der enten betyder “Hvad fanden har du haft gang i” eller “Godt gået” – et sted derimellem.

Man aner det ikke 🙂

 photo MASTERCHEF-6_zps36c07012.jpg

Man aner heller ikke, hvad udfaldet bliver.
3. og 2. pladsen blev kåret. Og efter laaaang ventetid, bliver vi kåret som vinderne. Mega fedt altså 🙂

 photo MASTERCHEF-7_zps5dee34ae.jpg

Jeg er meget stolt af mig selv. 🙂

Jeg vandt squ!

Ikke alene har jeg vundet Masterchef, hvilket jeg slet slet ikke havde regnet med, men jeg har også vundet over nogle af Danmarks største bloggere, som har mange tusinde besøgende hver eneste måned.

Jeg er åbenbart ret god til at lave mad og selvtilliden har lige fået et gevaldigt hak opad 🙂

Og jeg har fået et fint trofæ med hjem. Eller fint og fint er det måske ikke, men det skal selvfølgelig stå fremme alligevel til minde om en fed oplevelse.

Vil du forresten høre, hvad vi lavede?

Hovedret:
Selleripuré med fyldt svinemørbrad og svampesauce
Se opskrift her

Dessert:
Hvid chokoladebrownie med brombær, Carte D’or is og karamelliserede hasselnødder.
Se opskrift her

Det var hvad, vi kunne nå på 1 time.

 photo MASTERCHEF-9_zps9c62e7ac.jpg

Jeg nåede aldrig at få billeder af retten – og den blev ret hurtigt spist.
Men jeg har overvejet at genskabe den – kunne du tænke dig at få opskriften?