Masterchef dessert

Masterchef hovedret

Fyldt svinemørbrad med selleripuré og svampesauce

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-1_zpsa45f2624.jpg

Jeg har genskabt hovedretten fra Masterchef.
Det her er måske min nye ynglings-sauce.
Og man kan jo lave både denne og Masterchef-desserten på kun 1 time.

Jeg vil dog ikke råde dig til at prøve. Man får en livsfarlig høj puls.

I aften har jeg bedt kæresten om at stå for middagen.
Fordi det altid er mig, så i dag fik han tjansen.

Gæt hvad vi skal have… Hotdog.
Og gæt hvordan jeg så ud i hovedet, da han sagde det.

Jeg tror, det er et meget snedigt trick.
Så ved han, at der går laaaang tid, inden jeg beder ham om at stå for aftensmaden igen.

Ih altså!

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-2_zps34d72a2b.jpg

Selleripuré, 4 pers:

1/2 selleri
2 dl piskefløde
Skær skrællen af sellerien og skær den i små tern – ca. 1×1 cm
Kog selleriternene i en gryde med 2 dl fløde i 30 minutter, til de er godt møre.

Hæld fløden fra sellerien, men hæld den ikke ud.
Blend sellerien med en stavblender.

1 fed hvidløg
Pres hvidløget og rør i sellerien. Smag til med salt og peber.
Hvis du synes, puréen er blevet for tyk, kan du tilsætte noget af den fløde, du hældte fra.

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-4_zps42a1d710.jpg

Fyldt svinemørbrad:
Opskriften er til 1 svinemørbrad, men beregn 175-200 g pr. person

1 svinemørbrad
Skær sener af.
Lav et snit hele vejen ned og lidt i siderne, så du kan åbne den godt.

65 g mozarella (1/2 kugle)
1/2 frisk rød chili
2 champignon
Skær mozarella’en i strimler og fordel i svinemørbraden.
Hak chili og champignon fint og læg dem oven på mozarella’en.
Bind sammen med en kødsnor.
Kom mørbraden i ovnen  ca. 30 minutter ved 200 grader varmluft.

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-3_zps3dddbd19.jpg

Svampesauce, 4 pers:

Olie
Ca. 6 champignon
Varm lidt olie i en gryde.
Hak champignon’erne og rist dem i olien.

1/2 dl kalvefond
4 dl piskefløde
Tilsæt kalvefond og piskefløde.
Kog op og lad simre 10 minutter.
Smag til med salt og peber.

Du skal nok lige lave noget tilbehør a la kartofler, ris eller lignende, hvis det skal mætte helt.

 photo FYLDTSVINEMOslashRBRAD-5_zpsf17396d0.jpg

Anretning:
Tag 1 spsk af selleripuréen og lav en bred stribe i midten af tallerkenen.
Skær svinemørbraden i skiver og læg 3 stykker på puréen.
Hæld lidt sauce over og pynt med grønt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Masterchef dessert