
Jeg har på mystisk vis tømt hele mit mandel-lager.
Måske det havde noget at gøre med min saltmandelafhængighed?
Så måtte jeg jo få en ny afhængighed.
Det blev så aioli.
Det kan man nemlig (også) spise til alt.
(Man = jeg)
Men senere i dag drager jeg til Tyskland.
Billige-øl-og-mandler-landet.
Så jeg kan få fyldt depoterne op.
Men hvis jeg får min elskede saltmandler lavet igen, forsvinder min aioli-afhængighed så?
Det håber jeg.
Folk er begyndt at gå i en stor bue uden om.
Fordi jeg lugter af hvidløg.
Måske fortsætter begge afhængigheder.
Måske får jeg endda opsnappet et par nye dernede.
Sådan noget som kæmpe-Rittersport og gigant Nutella.
Ih altså. Hvorfor kan jeg da ikke bare være sådan én, der synes at broccoli smager mindst lige så godt som chokolade?
Klassisk aioli (ca. 2 dl):
4 æggeblommer
Ca. 130 ml rapsolie
2 fed hvidløg
Salt
Kom æggeblommerne i en skål.
Hæld rapsolie i skålen i en tynd tynd stråle mens du pisker.
Bliv ved med at piske og tilsætte olie, til du synes, aioli’en er tyk nok.
Pres 2 fed hvidløg og rør i aioli’en.
Smag til med salt.
Chiliaioli:
1 tsk sambal oelek (eller anden chilipasta)
Rør sambal oelek i den færdige aioli.
Ca. 1 tsk pr. dl aioli
Grøn aioli:
En håndfuld krydderurter
Skyl og hak krydderurterne og rør i aioli’en.
Den nemme & hurtige:
2 dl mayonnaise
2 fed hvidløg
Pres hvidløget og rør i mayonnaisen. Voila