Man ved, man er en foodie, når...

Vaffelis-kage i fondant

 photo VAFFELISKAGE-1_zpsf935443a.jpg

Nogle gange får jeg en skør ide.
Det gjorde jeg også her, som du kan se.
Og nogle gange er ideen kun god inde i mit hoved, men denne virkede faktisk ret godt.

Er en smule stolt af mig selv. Faktisk.

Jeg skal til globryllup hos en kollega om ikke så længe og derefter videre til surpriseparty hos en veninde som bliver 30 i dag.
Så jeg lavede lige en kage til hende.
Jeg håber sådan, hun bliver glad for den.

Bare rolig, hun får selvfølgelig også en gave ved siden af.

 photo VAFFELISKAGE-2_zps764d8d37.jpg

Jeg vil vurdere, der er til 20-25 personer alt efter formålet.

Chokoladebunde:

25 g kakao
3 dl mælk
3 dl fløde
450 g sukker
Pisk det hele sammen i en gryde, kog op og tag af varmen

225 g sukker
375 g smeltet smør el. becel
Røres sammen

6 æg
Æggene tilsættes – et af gangen røres i

450 g mel
3 tsk bagepulver
2 tsk vaniljepulver
Bland de tørre ingredienser

Skiftevis hælder du melet og chokoladen i smørblandingen og røres godt.

Fordel dejen i en rund form – ca. 25 cm i diameter
samt i 5 muffinforme (de skal bruges til is-kugler)

Bag muffins’ene i 20 minutter og den store kage i 40 minutter.
180 grader alm. ovn.

Når bunden er kølet, kan du skære toppen af, så kagen bliver mere lige.
Derefter flækkes bunden i 3 dele.
Det er nemmest at bruge en lang brødkniv.

 photo VAFFELISKAGE-3_zps53c49744.jpg

Jordbær/mascarpone mousse:

750 g mascarpone (3 bægre)
150 g flormelis
1 vaniljestang
Bland mascarpone, flormelis og vaniljestang godt sammen.

3 dl fløde
Pisk fløde til flødeskum

1 bakke jordbær
Skyl jordbærene og skær i små stykker

Bland mascarpone, flødeskum og jordbær sammen.

Fordel på den nederste bund.
Lad bunden være i formen imens. Læg nummer 2 bund oven på og fordel den sidste halvdel af fyldet og slut med låget.
Tip: Brug den midterste skive som låg, da den ofte er mere lige.

Herefter stilles kagen på køl, så den lige sætter sig lidt.
Imens laves blandingen til opsmøringen.
—-
Tip: Hvis du ikke vil lave en fondant-kage, så kan du bare stoppe her og pynte toppen med noget andet.
—-

 photo VAFFELISKAGE-4_zps1868d1a8.jpg

Opsmøring:

300 g smør
500 g flormelis
1 tsk vaniljeekstrakt
6 spsk meget varmt vand
Lad smøret stå på køkkenbordet til det er godt blødt. Bland herefter flormelis, vaniljeekstrakt og vand godt sammen.

Fjern formen på kagen. Fjern evt. det yderste af fyldet, så er det nemmere at smøre op.
Fordel smørcremen så jævnt som muligt.
Se evt. guide her
Man bruger altid mest af cremen i første opsmøring.
Stil kagen på køl i 15 minutter og smør op igen.
Det gøres 3 gange i alt, da kagen er mørkt og derefter lidt sværere at dække.

“Iskugler”:
Jeg lavede 5 muffins for en sikkerheds skyld. Brug de 2, der er hævet mest op.
Skær kanten af dem, så de bliver mere kugle-formet.
Smør også disse op.

Når smørcremen er stivnet, kan du begynde på fondanten.

 photo VAFFELISKAGE-6_zps3fde6c85.jpg

Pynt:

Ca. 750 g fondant
Maizena
Varm fondanten 10-15 sekunder i mikroovnen.
Sigt lidt maizena på bordet.
Rul fondanten ud.
Sørg for at lave den rigeligt stor.
Du beregner størrelsen ved at måle sider og diameter.
Hvis kagen er 7 cm høj og 25 cm i diameter skal fondanten altså have en diameter på 7+7+25=39 cm


Tip: Det er nemmest at flytte fondanten ved at rulle den op på en kagerulle og derefter over kagen.

Sørg for at der ikke kommer folder.
Skær kanten hele vejen rundt med en pizzaskærer.

 photo VAFFELISKAGE-5_zps48357d55.jpg

Pastafarve
Kom en lille klat pastafarve i det overskydende fondant og ælt godt sammen.
Rul ud. Den skal være bred i den ene ende og tyndere i den anden.
Det brede stykke sætter du rundt om “iskuglen” og skærer til i den anden ende, så det ligner, isen er smeltet.
Placer den på kagen. Gentag ved nummer to “iskugle”.

Farvet krymmel
Pensl iskuglerne med lidt vand og drys farvet krymmel på.

Derudover er det lidt fri fantasi.
Jeg lavede et gitter ned af siden med små sukkerkugler i.
Derudover smeltede jeg lidt chokolade og skrev Sarah 30, men du bestemmer jo selv.

Opbevar kagen på køl.
Lige inden servering sættes vaflerne oven på “iskuglerne”.

Spørg endelig, hvis du er i tvivl om noget 🙂
Og hey – den er ikke så omfattende, som du måske tror.

4 kommentarer

  • hej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nøj hvor ser den fin og dejlig tøse agtig ud din kage. 🙂
    Overvejer at lave den som “barselskage” til mine kollegaer i morgen. Dog er jeg en tumpe til fondant så må blive med andet pynt. Hvilket jo så ik gør kage lige så indbydende som din. Jeg havde planlagt jordbærkage og har derfor indkøbt til den…. Men er nu blevet inspireret til noget helt andet. Gad vide om det tager kegler alligevel når det så ik er en jordbær kage og ik er så fin en “vaffel kage” som din….? Time Will show.
    Den er ihvertfald meget indbydende at se på – så fin 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak julie 😀
      Du kan evt. lave selve kagen på sammen måde – altså chokoladekage med jordbær indeni og muffins som iskugler.
      I stedet for fondant kan du bruge flødeskum, smørcreme, flødebolleskum eller andet uden på og pynte med jordbær på toppen. Bare en ide.
      Held og lykke med projektet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nemlig.. jeg ville lave selve kagen, men var lige lidt blank for ideer til hvad der skulle udenom.
      Jeg tror jeg vil forsøge mig med lidt marcipan (på en eller anden måde) om ikke så som top på kagen.
      Hvad med sådan noget “marsmellow” fluff til siderne? Det har jeg.. men mon ik den bliver lige sød nok så? Jeg skal have den med i bilen, så den er nød til at være bare lidt “fast” i kanterne. Tror flødeskum vil blive for “løst” til en køretur..

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Man ved, man er en foodie, når...