Mine yndlings småkager

Gulerodskage

 photo GULERODSKAGE-1_zps54c77c74.jpg

Jeg har brugt hele fredag aften det meste af lørdagen på at lave en luftballonkage til en barnedåb. Så søndagen går med arbejde og bloggen.

Og så lavede jeg lige en dej til nogle pølsehorn, som står og hæver.
Man skulle egentlig tro, at når jeg havde stået i køkkenet i 12 timer, så kunne jeg bruge en pause.
Men sådan fungerer jeg åbenbart ikke 🙂

Jeg havde denne kage med på arbejde for lidt tid siden.
Den er vældig søndags-egnet.

 photo GULERODSKAGE-2_zps338624d9.jpg

3 æg
300 g sukker
Piskes luftigt.

2 tsk vaniljesukker
3 tsk bagepulver
1 tsk natron
300 g mel
1 tsk kanel
Bland de tørre ingredienser sammen og kom i æggene.

1 dl olie/becel
200 g fintrevet gulerod
Kom olie og gulerod i dejen.
Fordel dejen i en springform (eller en aflang form som jeg brugte)

Bages ved 170 grader i 50 minutter

 photo GULERODSKAGE-3_zps7f76641e.jpg

Frosting

125 g smør
200 g Philadelphia
250 g flormelis
1 tsk vaniljesukker
Skær smøren i helt tynde skiver og pisk det hele sammen.
Du skal piske i 4-5 minutter, for at få en luftig creme.

50 g chokolade
Skær kagen over på midten.
Kom et godt lag frosting ind i midten.
Hak chokoladen og fordel på frostingen.
Lig toppen af kagen på igen.
Fordel resten af frostingen rundt om kagen.

Ristede kokosflager
Drys med ristede kokosflager.

Tip: Du kan også drysse med hakkede hasselnødder.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine yndlings småkager