[Kun 4 ingredienser] Rocky Road bars

Nemme Karamel/chokolade trøfler


Vi fortsætter i få-ingredienser-rillen.

Denne gang med trøfler som smager lidt af chokolade. Lidt af karamel. Og lidt af nødder.
Men mest af jul.


Ca. 30 stk.

160 g lys chokolade
Hak chokoladen fint.

1 dl piskefløde
Kog op i en gryde og tag af varmen.

50 g sukker
Varmes i en anden lille gryde til det smelter og bliver brunt.
Tag af varmen.

Piskefløden hældes i sukkeret lidt af gangen.
Rør godt rundt ind imellem.
Når det er godt blandet, kommer du den hakkede chokolade i og rører rundt, til det hele er smeltet sammen.

Stil massen på køl i minimum 3 timer.


100 g hasselnødder
Ristes i ovn ved 180 grader i 10 minutter.
Hak dem groft.

Tril den afkølede chokolade-masse til kugler a ca. 1,5 cm i diameter.
Tril dem derefter i de hakkede nødder.

Opbevar dem på køl.


Du kan også trille dem i kokos, frysetørrede bær, overtrækschokolade eller hvad du nu er til.


3 kommentarer

  • Hvor er de fine, de ligner jo snebolde 😀

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Måske et lidt underligt spørgsmål, men hvilket program/hvordan laver du dine fine overskrifter på dine billeder? Syntes simpelthen det er så flot! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak 🙂 Det er slet ikke et mærkeligt spørgsmål – jeg bliver tit spurgt om det. Jeg behandler først billederne i Adobe Lightroom og derefter laver jeg overskrifter i Photoshop. Så det er desværre ikke så simpelt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

[Kun 4 ingredienser] Rocky Road bars