[Kun 4 ingredienser] Rocky Road bars


Du har opdaget, at jeg er fan af opskrifter med få ingredienser, ikk?

Ellers skulle du måske tage et kig på min opskrift-samling 🙂

Nu har jeg lavet endnu en opskrift i den kategori.
Og den er endda lynhurtig at lave. High-five!

Jeg har brugt den nostalgiske rutebil, men andre slags kiks er også helt fint.


24 stk

125 g usaltet smør
300 g chokolade
Kom i en gryde og smelt chokolade og smør sammen ved lav varme.
Tag gryden af varmen og lad køle lidt af. Tag 1 dl fra.

150 g rutebiler
100 g mini skumfiduser
Knus rutebilerne og vend dem i chokoladen
Vend skumfiduserne forsigtigt i.


Beklæd en form med bagepapir ca. 20×20 cm.
Fordel dejen i og glat med en spartel.
Hæld den ene dl chokolade, som du tog fra, hen over.

Stil på køl i 2 timer.
Skær i stykker á 5×3 cm

TIP: Du kan købe mini-skumfiduser i Søstrene Grene. Men du kan også bare købe de almindelige og klippe dem i stykker med en saks.

Cookies med karamelfyld


Ca. 48 stk.

15o g smør
Smelt smørret.

350 g brun farin
2 æg
Rør sukker og æg i smørret.

25 g kakaopulver
1 tsk bagepulver
300 g hvedemel
Rør kakao, bagepulver og mel i dejen.
Det kan virke som ret meget mel, men bliv ved med at røre til dejen samler sig – den skal være ret fast.

100 g chocolate chips
Tilsæt chokoladestykkerne.
Dr. Oetker laver nogle små poser med chocolate chips. Alternativt kan du selv hakke lidt groft chokolade.

Sæt 16 klatter af på en bageplade med to teskeer.

24 stk Dumle (130 g)
Del Dumlerne i to.
Pres 1/2 Dumle ned i hver cookie.

Havsalt
Drys med en smule havsalt på toppen af alle cookies.

Bages ved 180 grader varmluft i 12 minutter.

Oreo trøfler – kun 3 ingredienser

 

Det er ikke nemt, at være en pige med mange drømme.

Og det er jeg.

Men nogle gange må man vel bare indse, at drømme tager tid at føre ud i livet.
Og man må vælge.

Så det gør jeg. Nu.

Det sidste halve års tid har jeg i al hemmelighed arbejdet på en kogebog.
Jeg har nemlig en stor drøm om at udgive sådan en fætter en dag.

Og når jeg nu både kan lave maden, tage billeder og lave layout, så tænkte jeg at måske – altså kun måske, så var der en lille chance for, at et forlag ville hoppe på krogen.
Om ikke andet kunne den blive til en e-bog.

Temaet var kager, desserter og søde sager
– med MAX 4 INGREDIENSER!

En kogebog som skullee henvende sig til alle dem, som ikke gider bruge timevis i køkkenet.
Fordi tid er simpelthen en sparsom størrelse.
Men stadig gerne vil lave det selv.

Og det skulle være simple opskrifter.
Sådan helt ligetil.

Herhjemme er tid også en mangelvare. Den største faktisk.

Så derfor er der nu gået et halvt års tid.
Jeg har 91 sider på tegnebrættet. Planlagt og beskrevet.
Men kun 13 opskrifter er testet, smagt, rettet til og fotograferet.

Det tager nemlig fandens lang tid at udvikle og teste opskrifter.
(Specielt hvis man er en smule perfektionistisk anlagt.)

Nu er sagen den, at jeg har smidt håndklædet i ringen.
Jeg kan ikke finde tiden til at lave kogebogen færdig. 🙁

Min drøm er bestemt ikke droppet. Den ligger bare gemt væk på ubestemt tid.
Så der kan blive plads og fokus til at fokusere på andre drømme og passioner.

MEN – de opskrifter som allerede er lavet skal selvfølgelig ikke gå til spilde.
Så jeg ligger dem her på bloggen i den kommende tid.
Og håber, at mine søde læsere trods alt bliver glad for dem.

Her er den første:


25 stk.

1 pakke oreos (14 stk)
Blend oreos-kiksene med en stavblender eller foodprocessor.
De skal være helt pulveriserede.
Pas på – det griser helt vildt.

Læg en lille smule til side, da det skal bruges til topping.

100 g Philadelphia
Rør flødeosten godt sammen med kiksene.
Beklæd et frostegnet fad med bagepapir/madpapir.
Brug dine hænder til at forme små kugler med en diameter på 1,5 cm.
Sæt trøflerne på frost i 1 time

175 g hvid chokolade
Hak chokoladen.
Smelt 2/3 over vandbad. Når chokoladen er smeltet, tages skålen af varmen og det sidste chokolade røres i til det er smeltet sammen.

Brug 2 gafler til at vende trøflerne i chokoladen.
Sæt af på bagepapir og drys med resten af de smulrede Oreos på toppen.
Sæt på køl til chokoladen er størknet og opbevar dem på køl.


Salt-karameller

 photo SALTKARAMELLER-1_zps96629546.jpg

Jeg er en sucker for karamel.
Og hvid chokolade.

Og når man så laver en kombination, er det ren lykke.

Desværre en kortvarig lykke, for de 54!! styk var væk ret så hurtigt.

Men – det må vel være et godt tegn.

54 stk

250 g hvid chokolade
Smelt chokoladen over vandbad.
Beklæd en 20×20 cm form med bagepapir og fordel chokoladen. Stil på køl.


Imens laves karamellen.

60 g smør
125 g rørsukker
1,5 dl piskefløde
0,5 dl lys sirup
1 tsk vaniljesukker
Kom det hele i en gryde og kog op.
Skru ned for varmen og lad det simre i cirka 20-25 minutter til temperaturen er 120 grader.
(Hvis ikke du har et termometer, så lad det stå i 25 minutter og når det er godt tykt, er det klar)

Flagesalt
Tag gryden af og lad det det køle i ca. 5 minutter
Hæld over chokoladen, drys med flagesalg og stil på køl igen.


Efter et kvarters tid, skæres blokken i 54 stykker a 1 x 3 cm

Hvis du ikke får skåret ud, inden karamellen stivner, skal du lige lade den stå i 10 minutter på køkkenbordet, inden du skærer, så karamellen ikke splintres.