10 gode råd, hvis du skal til New York
Med kameraet i rygsækken (kan man udstråle med kikset-turist?) tog vi på sightseeing i New York. Kameraet skulle primært bruges til at fotografere alt det skønne mad og de inspirerende restauranter, vi skulle besøge.
Jeg havde kun kameraet med 1 dag.
For ved du hvad?
Det ville blive den mest kedelige “Madguide i New York” ever.
Vi fik intet lækkert amerikansk mad.
Nada!
Så i stedet får du et par gode råd om alt muligt andet og et fotoboom.
That’s it 🙂
10 gode råd, hvis du skal til New York
1. Tjek om dit visakort virker, inden du tager afsted. Herhjemme bruger vi chip og det virker fint, men derover bruger de altså stregkoden og man skal ikke taste sin kode. Stregkoden bliver ofte ret slidt og så virker dit visakort altså ikke derover.
Jeg blev nødt til at bruge min kærestes dankort derover, og så skulle man tro at han da gav, men næh nej – de skulle betales tilbage da vi kom hjem. Hmpf!
2. Pak kufferten med det mest nødvendige. Jeg havde 5 kg med derover og en fyldt kuffert med hjem.
3. Besøg Woodbury – et Premium Outlet.
Det er præcis sådan her, jeg forestiller mig, at himlen ser ud. En hel by fyldt med butikker som Michael Kors, Celine, Versace, Dior osv. med varer sat ned med 50-80%
Og du skal ikke undre dig over at alle de andre i bussen har kuffert med derud – man slæber jo MANGE poser med hjem.
Det er en lille “by” som ligger 1 times kørsel væk. Der går busser fra Manhatten.
4. Brug Tripomatic.com
Her kan du planlægge dine dagsture, så du får dagene inddelt i områder og får set det hele. Den er genial. Husk at købe et offline kort, efter du har planlagt turen.
5. Bestil i sidste øjeblik. Både vores flybilletter (se priser på momondo) og vores hotel blev så meget billigere af at vi ventede med at bestille. De faldt hele tiden jo tættere vi kom på. Dermed kunne vi få et hotel direkte ved Times Square og man kan ikke bo ret meget bedre.
6. Vær altid klar til en sikkerhedskontrol. Man tror kun det er i lufthavnen den slags sker, men ikke i New York. Alle de store attraktioner har sikkerhedskontroller – præcis som i lufthavne.
7. Besøg Max Brenner
En chokoladecafe. Alle retter indeholder chokolade. Selv pizza’erne er der chokolade på. Vi fik verdens bedste Milkshake + delte en chokoladedessert. Lov mig at dele, man kan ikke spise en hel selv.
8. Besøg Century 21
Selvom du har fyldt kufferten med tøj fra Woodbury skal du altså også lige forbi Century 21. Den ligger 2 steder. Et kæmpe udvalg af designertøj til halv pris eller under.
9. Køb Broadway billetter til halv pris hos billetkontoret under den store røde trappe midt på Times Square.
10. Tag til Willamsburg og kig på ortodokse jøder. Det er en hel oplevelse i sig selv.
Mænd med slangekrøller, damer med paryk, tremmer for vinduerne og verdens grimmeste børn!
Hvis du vil have tips, vores 9-dages turplan eller bare har spørgsmål, så skriv endelig. Jeg er jo ikke ligefrem ekspert på baggrund af mine ene tur derover, men måske ved jeg noget alligevel 🙂
Rejser til NYC på fredag, men kun i 4 dage.. hvad synes du man skal prioriterer og HVOR skal man shoppe? :-))