Sommersmåkager
Nogle gange får man et ret mistænksomt blik, når man serverer mad med blomster i.
Men det er bare så flot og mange blomster er faktisk spiselige.
Jeg har lavet disse rosensmåkager, som smager af sommer og sol.
Og selvom jeg har brugt roser, så smager de ikke parfumeret. Don’t worry.
Ps: Husk at følge mig på Instagram. Jeg uploader en masse billeder, som ikke kommer på bloggen. @byguldahl
48 stk
100 g becel el. lign
150 g sukker
100 g brun farin
Rør becel, sukker og brun farin sammen
2 æg
Pisk æggene i sukkeret
2 tsk bagepulver
300 g hvedemel
Bland bagepulver og hvedemel og rør det i resten
3 roser (i valgfri farve)
100 g hvid chokolade
Tag bladene af roserne og skyld dem godt.
Hak rosenbladene og chokoladen og rør i dejen.
Sæt dejen på køl i 15 minutter.
Form små kugler af dejen og tryk lidt flad.
Cirka på størrelse med en 2-krone og 4 mm tyk – de flader ud i ovnen.
Læg 16 stk på 1 plade med bagepapir.
Bages ved 200 grader varmluft i 16-17 minutter.
Lad dem køle af på en rist og opbevar i lufttæt dåse.
Pynt (valgfri)
2 roser
Skyld og hak bladene
200 g hvid chokolade
Smelt chokoladen
Dyb småkagerne i den hvide chokolade og drys med rosenbladene.
Stil på køl til chokoladen er størknet.
TIP: Du kan også lave småkagerne klar og smide dem på grillen, hvis den alligevel er tændt. Bare brug en bagesten eller lignende.
Hvor er det nogle flotte billeder!!! De skal prøves.