Chokoladekage med brombær/cheesecake topping

Chokoladekage
Jeg har kombineret 2 af mine yndlingskager (det er måske nok muligt jeg har 20-30 yndlingskager, men de her to er altså blandt dem): chokoladekage og cheesecake.

Og med lidt bær på toppen.
Den smager lige så godt, som den er pæn.

Prøv den 🙂

CHOKOLADEKAGE TOPPING-2
Bærpuré:

250 g frosne brombær
1/2 dl vand
1/2 dl sukker
Kom brombær, vand og sukker i en lille gryde.
Kog op og lad simre i ca. 10-15 minutter mens du laver chokoladekagen.
Si bærrene fra og lad puréen køle lidt af.

Cheesecake topping

Chokoladekage:

300 g smør
200 g mørk chokolade
Smelt smør og chokolade i en skål.

350 g sukker
4 æg
240 g mel
Rør æg i chokoladen – et af gangen. Tilsæt sukkeret.
Vend melet i og hæld dejen i en form.
Min er 35×25 cm.

Chokolade-cheesecake

Topping:

600 g Philadelphia flødeost
2 æg
100 g sukker
1 tsk vaniljesukker
Kom det hele i en skål og pisk sammen i ca. 30 sekunder.
Fordel flødeosten over den ubagte chokoladekage.

Hæld til sidst bærpuréen over.
Brug en kniv til at blande de 2 øverste lag en smule – men stik den ikke for langt ned.

Bag kagen ved 175 grader i ca. 45 minutter.

Nemme Karamel/chokolade trøfler

 photo TROslashFLER-1_zpsvoor8hhs.jpg

Vi fortsætter i få-ingredienser-rillen.

Denne gang med trøfler som smager lidt af chokolade. Lidt af karamel. Og lidt af nødder.
Men mest af jul.

 photo TROslashFLER-2_zpsz5kzw0fr.jpg

Ca. 30 stk.

160 g lys chokolade
Hak chokoladen fint.

1 dl piskefløde
Kog op i en gryde og tag af varmen.

50 g sukker
Varmes i en anden lille gryde til det smelter og bliver brunt.
Tag af varmen.

Piskefløden hældes i sukkeret lidt af gangen.
Rør godt rundt ind imellem.
Når det er godt blandet, kommer du den hakkede chokolade i og rører rundt, til det hele er smeltet sammen.

Stil massen på køl i minimum 3 timer.

 photo TROslashFLER-4_zpsh6o8s5kp.jpg

100 g hasselnødder
Ristes i ovn ved 180 grader i 10 minutter.
Hak dem groft.

Tril den afkølede chokolade-masse til kugler a ca. 1,5 cm i diameter.
Tril dem derefter i de hakkede nødder.

Opbevar dem på køl.

 photo TROslashFLER-5_zpsiesoysqo.jpg

Du kan også trille dem i kokos, frysetørrede bær, overtrækschokolade eller hvad du nu er til.

 photo TROslashFLER-3_zpsk4tb9ery.jpg

Saltkaramel-cheesecake

 photo CHEESECAKE-1_zpselp1riem.jpg

Jeg har brugt den sidste uge i (på?) Island.
Et overraskende pænt land. Der kommer nok et indlæg med en milliard billeder én af dagene.

Indtil da kan du lave den her cheesecake med saltkaramel.

 photo CHEESECAKE-4_zpsjwnl63vv.jpg

Saltkaramel:

80 g sukker
30 g smør
Smelt sukker i en gryde. Tag af varmen og rør smør i.

1,5 dl fløde
En lille 1/4 tsk salt
Varm samtidig fløden op til kogepunktet i en gryde.
Rør fløden i sukkeret – lidt af gangen.
Tilsæt salt. Stil på køl.

 photo CHEESECAKE-2_zpshhmzsvmo.jpg

125 g blødt smør
200 g Digestive (ikke light)
Kom kiksene i en pose og knus med en kagerulle.
Bland godt sammen med den bløde smør. Brug klør fem.
Kom i bunden af en springform og brug en spartel til at presse overfladen med.

300 g Philadelphia (ikke light)
60 g flormelis
1 vaniljestang.
Røres godt sammen.

2,5 dl piskefløde
Pisk fløden til flødeskum og vend sammen med ostecremen.

Del oste-cremen i 2 skåle.
I den ene del tilsætter du karamellen og vender godt rundt.

Fordel karamel-cremen på kiksebunden.
Fordel vanilje-cremen på karamellen.

Stil på køl, så den sætter sig – det tager et par timer (eller lad den stå til næste dag.)

 photo CHEESECAKE-3_zpse06lng1m.jpg

TIP: Når den skal ud af formen, så varm en kniv op, ved at holde den under varmt vand et minuts tid. Så suser den lige rundt i kanten af formen uden problemer.

Enkel speltkernesalat

 photo SPELTKERNESALAT-1_zpsqd659wq7.jpg

Speltkerner lyder lidt som noget sukker-forskrækkede-mødre serverer for deres børn.

Men jeg synes rent faktisk, de smager godt i salat – hvis bare man tilføjer lidt krydderier. Og så mætter det.

Jeg har lavet en salat med speltkerner og radisser – fordi de har bare sådan en pæn farve.

 photo SPELTKERNESALAT-2_zps1xobrjel.jpg

2 dl speltkerner
4 dl vand
Kog kernerne i vand i 20 minutter.
Si vandet fra og lad dem dryppe af.

 photo SPELTKERNESALAT-3_zps2wzywlax.jpg

1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
Salt og peber
Rør i de kogte kerner.

 photo SPELTKERNESALAT-4_zpsbxrchzqu.jpg

Rucola
Ærter
Feta
Radisser
Skyl rucolaen.
Skær feta’en i stykker.
Skær radisserne i tynde skiver.

Anret med speltkerner i bunden, rucola, ærter, feta og top med radisser.

 photo SPELTKERNESALAT-5_zpsgempwj2f.jpg

Nespresso dessert

 photo NESPRESSO DESSERT-1_zpspnlnst0h.jpg

I søndags dystede jeg i en dessert-konkurrence på Kokkedal Slot.

Nespresso havde inviteret, så det eneste krav var, at desserten indeholdt kaffe.

Så jeg har brugt en hel del tid på at teste, smage og drikke en fandens masse go’ kaffe på det seneste 🙂
Ikke dårlig udfordring.

Mit bidrag blev denne chokoladekage med mascarponemousse – begge dele inkl. kaffe.

Selvom der er mange dele, kan det hele laves i god tid.

 photo NESPRESSO DESSERT-2_zpsjbapkkqy.jpg

Chokoladekage med kaffe-mascarponemousse og chokoladetop

Hertil saltkaramel og karamelliseret chokolade

Til 4 personer

Karamelliseret hvid chokolade:

100 g hvid chokolade
Hak chokoladen groft. Smelt chokoladen på en pande ved middel varme, mens du rører.
Det begynder at klumpe. Tag af varmen efter ca. 5 minutter og fordel på bagepapir. Køl af og hak i små stykker.

Brownie:

150 g smør
100 g mørk chokolade
40 ml kaffe
Smelt smør og chokolade i en skål. Tilsæt kaffe.

175 g sukker
2 æg
120 g mel
Rør sukker og æg i chokoladen.
Vend melet i og hæld dejen i en 24×24 cm form.
Bages ved 175 grader varmluft i 35 minutter.

 photo NESPRESSO-10_zpsqeqxofom.jpg
Kaffe-mascarponemousse:

250 g mascarpone
50 g flormelis
1 vaniljes
tang
Bland mascarpone, flormelis og kornene fra vaniljestangen sammen.

2,5 dl fløde
20 ml kaffe
Pisk fløden til flødeskum.
Vend kold kaffe og flødeskum i mascarponen.

Chokoladetop:

30 g mørk chokolade
Smelt chokoladen. Pensl eller brug en kniv til at lave mønster på et stykke plastik. Stil på køl til det er stivnet.

150 g hvid chokolade
Temperer chokoladen.
Fordel over den mørke chokolade. Stil på køl.

 photo NESPRESSO-6_zpswirwia9o.jpg

Saltkaramel:

80 g sukker
30 g smør
Smelt sukker i en gryde. Tag af varmen og rør smør i.

1,5 dl fløde
1/4 tsk salt
Varm samtidig fløden op til kogepunktet i en gryde.
Rør fløden i sukkeret – lidt af gangen.
Tilsæt salt. Stil på køl.

Sukker-splash:

Isomalt
Smelt sukkeret i en gryde og hæld over en metalske, så det stivner.

 photo NESPRESSO-9_zps4t9lymfi.jpg

Anretning:

12 stk. Ananas kirsebær
Frysetørret hindbær
Spiseligt guldstøv

Læg en klat saltkaramel på tallerkenen og spred den med en ske.
Skær 3×8 cm stykker af chokoladekagen.
Brug en sprøjtepose til at sætte mascarpone-klatter på kagen.
Skær 3×8 cm stykker af chokoladetoppen og læg den øverst.
Stil kagen på saltkaramellen.

Drys med karamelliseret hvid chokolade, frysetørret hindbær og guldstøv på karamellen.

Placér 3 ’sukker-splash’ rundt om og kom et ananas kirsebær i.

 photo NESPRESSO-4_zpsy6unqhp7.jpg

Øj – et pænt slot.  Mere idyllisk sted finder man næppe.

 photo NESPRESSO-8_zpsqgpzje32.jpg

 photo NESPRESSO-7_zpsx4gynznf.jpg

Folk havde virkelig gjort noget ud af det.
Der blev lavet sådan nogle fine desserter.

 photo NESPRESSO-5_zpsrpa2bqok.jpg

Bloggere in action:

 photo NESPRESSO-3_zps864s4oud.jpg